Aldrig har behovet for tryghed været større. Med stormagternes stigende interesse for Grønland må vi bruge al vores energi på at sikre, at vores medborgere og børn kan leve i tryghed.
Vi skal prioritere vores medmennesker, venner, familier og børn. Samtidig skal vi føre en realistisk og forsigtig udenrigspolitik.
Vores selvstyrelov trænger til en opdatering. Vi må erkende, at den blev gennemført forhastet og uden grundig forberedelse. Den skal omstruktureres, så den fremmer vores udvikling frem for at begrænse os. Især skal reglerne for minedrift revideres, så hele overskuddet tilfalder Grønlands økonomi.
Partipolitikken fylder for meget. Individets mening skal vægtes højere end partiernes. For at undgå unødvendige politiske blokeringer skal vi styrke den direkte demokratiske indflydelse. Da vores befolkning er relativt lille, bør folkeafstemninger være en naturlig del af beslutningsprocessen. Vi kan ikke udelukkende stole på politikerne – borgerne skal også høres uden om partierne.
Eksempelvis bør der afholdes en folkeafstemning om uranudvinding ved Kuannersuit, da spørgsmålet er fundamentalt for vores fremtid.
Derudover bør spørgsmålet om Grønlands parathed til at blive en selvstændig stat stilles ved hvert valg til Inatsisartut. Vi kan ikke basere vores fremtid på formodninger – borgerne skal involveres, for det er deres stemme, der betyder mest. Vi ønsker at give magten tilbage til folket. Vi siger stop for topstyring fra politikerne. Magten skal ligge hos borgerne – ikke hos partierne eller de folkevalgte alene.
For yderligere at styrke demokratiet skal borgerne have mulighed for at fremsætte forslag.
Vi skal styrke vores demokratiske proces. Borgerne ønsker at blive hørt, og derfor vil Atassut arbejde for oprettelsen af en national borgerforslagsplatform under Selvstyret. Her kan borgerne indsende forslag, som politikerne kan bruge som grundlag for lovgivning og beslutninger.
Stormagterne skal ikke overtage os. Amerikanerne har selv sagt, at hvis Grønland bliver en selvstændig stat, vil de forsøge at overtage landet. Dette ser Atassut som en bekymrende trussel, da vi ikke ved, hvordan en sådan overtagelse ville se ud.
Den virkelige bekymring er dog USA’s historiske behandling af oprindelige folk, herunder deres tidligere slaveri og overgreb. Vores beslægtede folk i Alaska advarer os endda om, at vi for alt i verden ikke bør blive en del af USA, hvis vi ønsker at bevare vores identitet og rettigheder.
Derfor ønsker Atassut fortsat at være en del af rigsfællesskabet, da det beskytter os mod stormagternes indflydelse og potentielle overtagelse.
Fiskeri er selvforsyning. Fiskeri skal være frit.
Fiskeriet skal forblive Grønlands primære erhverv, hvor alle aktører inden for branchen kan udvikle sig og deltage trygt.
– Fiskere skal have frihed til selv at forme deres erhverv.
– Alle fiskerierhverv skal have lige vilkår og adgang til fiskerimuligheder.
– Offentligt ejede virksomheder må ikke have større beføjelser i fiskeriet end private aktører.
– Hverken det havgående eller det kystnære fiskeri må true bestandenes bæredygtighed, og vi har alle et fælles ansvar for at sikre dette.
– Forskere og fiskere skal samarbejde tæt om indsamling af videnskabelige data, og fiskeriorganisationer skal inddrages i denne proces.
– For at sikre et bæredygtigt fiskeri og fortsat udvikling i branchen skal landingspligten ophæves, så fiskerne frit kan vælge, hvor de vil lande deres fangst.
Andre siger, at de vil tjene “landet”, men i Atassut vil vi tjene folket.
Andre taler om et selvstændigt “land”, men i Atassut arbejder vi for et selvstændigt og trygt menneske.
Derfor sætter vi mennesket i centrum!
Når du stemmer, skal du huske: Din valgte politiker vil være med til at bestemme over dine skattepenge. Alle valgkampagner har en pris – og det er din regning.
Vi arbejder for en skattereform, der giver dig ansvaret for dine egne penge. Vi vil sænke skatten markant, fordi din løn er din egen – ikke samfundets ejendom.
Vi vil indføre en flad skat med en ensartet og lav sats for alle, så skattesystemet bliver enkelt, og fradrag, herunder boligfradrag, bliver overflødige.
Det skal kunne betale sig at arbejde i Grønland.
Vi vil fjerne overbeskatning og omfordeling, så det ikke længere er de flittige, der betaler for de inaktive.
Vi skal have et samfund, der sætter mennesket i centrum – ikke bureaukratiet.
Vi kan ikke bare dele penge ud til dem, der ikke vil arbejde, betalt af dem, der gør.
Det er tid til at tage skridt mod at afskaffe storkommunerne.
Når vores forslag om en evaluering af storkommunerne og en undersøgelse af, hvordan de kan opdeles bedre, er klar, og borgerne er blevet hørt grundigt, vil vi arbejde for, at der ved det næste kommunalvalg stemmes om medlemmer til en overgangskomité.
Vi i Atassut arbejder for, at alle bosættelser langs kysten skal være tilfredsstillende tilgængelige via transport. Vi sigter mod at løse dette gennem servicekontrakter. Når den økonomiske byrde for selvstændige lettes, vil det desuden blive muligt at øge antallet af transportvirksomheder.
Vi i Atassut ønsker også at sikre, at havnefaciliteter tilpasses de lokale behov. I denne valgperiode har vi opnået resultater gennem vellykkede forslag, men arbejdet er ikke færdigt. Der er stadig behov for forbedringer af havnefaciliteter i mindre områder, og vi vil fortsætte med at kæmpe for dette.
Vores centrale administration vokser konstant, hvilket skyldes overtagelsen af mange ansvarsområder fra centralt hold. Konsekvensen er, at borgerne betjenes på afstand.
I Atassut arbejder vi ikke for at flytte arbejdspladser og skoler, men for at overføre ansvarsområder fra centraladministrationen til kommunerne. Dette vil sikre en mere nærværende service for borgerne og samtidig styrke kommunernes økonomi.
Offentlig indblanding i økonomien skal være minimal. Borgernes og virksomhedernes frihed og selvstændighed skal være så stor som muligt uden unødige begrænsninger. I Atassut har vi tillid til både borgere og virksomheder og siger nej til topstyring.
I dag bliver liberalisme dog ofte forvekslet med libertarianisme, som bygger på tankegangen: “Så længe jeg har det godt, er det nok.” Dette tager vi i Atassut klart afstand fra.
Atassut støtter mineraludvinding og ser det som en vigtig mulighed for jobskabelse, økonomisk vækst og uddannelsesudvikling. Det er dog afgørende, at udvindingen sker uden skade på mennesker, sundhed, natur og dyreliv. Hvis dette ikke kan garanteres, bør projektet ikke igangsættes i det pågældende område.
Atassut har en klar holdning til uranholdig mineraludvinding. Spørgsmålet om minedrift med uran eller andre radioaktive stoffer bør afgøres ved en folkeafstemning, hvor hele befolkningen får mulighed for at tage stilling.
Hvis borgerne generelt godkender uranudvinding, skal beboerne i Narsaq og omegn have særskilt beslutningsret i forhold til Kuannersuit-projektet, da de bor i og lever af området.
Atassut mener ikke, at dette spørgsmål skal afgøres af politiske partier ud fra deres egne interesser, og vi tager afstand fra enhver form for påvirkning af befolkningen i denne sag. Uran er ikke et partipolitisk spørgsmål, men et demokratisk anliggende. Derfor arbejder vi for en folkeafstemning, så alle borgere får reel indflydelse.
Afstemningen skal finde sted snarest i denne valgperiode og baseres på grundig information, hvor både fordele og ulemper er tydeligt belyst.
– For ikke at belaste borgerne unødigt med skatter
– For ikke at forringe borgernes levevilkår
– For ikke at svække sundhedsområdet
– For at beskytte vores land mod fremmede stater
– For at sikre landskassens økonomiske stabilitet
– For at styrke samarbejdet mellem de tre lande
– Fordi vi i øjeblikket ikke har råd til selvstændighed og en egen stat
– Fordi vi prioriterer forbedring af borgernes vilkår højere end selvstændighed
– For at bevare uddannelsesmulighederne
– For at beskytte vores sprog
– Fordi vi ikke mister vores identitet ved at være en del af rigsfællesskabet
Selvom der stadig tales om, at vores land er en koloni, og at nogle føler sig undertrykt af Danmark, vil vi i Atassut bruge vores kræfter på at bekæmpe den reelle hverdagstvang, topstyring, frihedsbegrænsning og demokratiske krænkelser, som vi oplever fra vores egne selvstyrede myndigheder og valgte ledere.
Ingen udefrakommende skal kunne tage vores land.
Derfor skal vores unge have bedre muligheder for at uddanne sig til at beskytte vores kyst og grænser – det er vores land, vores grænser, vores ansvar.
Vi skal dog handle klogt og vælge det bedste forsvarsmæssige grundlag, og derfor bør vores land forblive medlem af NATO.
Vi skal sikre at vi kan rekruttere uddannet arbejdskraft med baggrund i en eller anden form for sundhedsuddannelse. Fordi vi mangler hænder i de fleste fagområder. Og det skal ikke nødvendigvis være med en dansk autorisation.
Vi skal sikre os at arbejdsmiljøet er godt indenfor sundhedsvæsenet, hvor der er plads til mangfoldighed. Med et godt og attraktiv arbejdsmiljø vil vi bedre kunne holde på de gode medarbejdere.
Vi skal sikre os implementring af AI (Kunstig intellegens) alle steder hvor det er muligt. I erkendelsen af at vi ikke kommer af med manglen på arbejdskraft indenfor sundhedsvæsenet i nær fremtid, vil AI kunne varetage mange opgaver som jounalisering, diagnoser mv.
Vi vil arbejde for at der kommer behandlingsgaranti indenfor kræftområedet i første omgang, da vi ved at denne sygdom vokser og breder sig hurtigt. Så fra diagnosen til behandling må der max gå 30 dage.
Hjælp til psykisk syge skal prioriteres meget mere, der skal sundhedsvæsenet og kommunerne arbejde bedre sammen, så den sygdomsramte bliver taget hånd om. Både psykisk ramte og dennes familie bliver hårdt ramt af der går for lang tid med hjælpen. Og desværre også med en dødelig (selvmord) udgang i nogle tilfælde.
Vi har ikke brug for et sygt sundhedsvæsen, men en rask og velfungerende sundhedsvæsen for alle borgeres bedste. Vi skal også som individer også huske på at vi hver især har det største ansvar hvad sundhed angår ift. livstil. Så ville der også være større tid og energi til dem der virkelig har behov for behandling.
Den omfattende topstyring skal stoppes, da den begrænser individets frihed.
I Atassut har vi tillid til folk og ønsker at hjælpe dem med at afdrage deres gæld på en måde, der passer til deres situation og lokalområde. Dette kan sikres ved at overføre ansvaret for gældsinddrivelse til kommunerne, så borgerne får en mere nærværende og lokal service.
Atassut vil arbejde for en ændring af skattelovgivningen, så kommunerne får det fulde ansvar for inddrivelse. Dette vil styrke deres økonomi og give bedre muligheder for udvikling.
Hvis vi ønsker fuld selvbestemmelse, skal vi opfordre vores børn til at tage en solid uddannelse. Forældre spiller en afgørende rolle i at støtte, vejlede og stille krav til deres børns skolegang.
I Atassut mener vi, at Atuarfitsialak har brug for en gennemgribende reform. Skolen skal ruste børn bedre til voksenlivet, men den nuværende tilgang, hvor undervisningen tilpasses den enkelte elev, har skabt store udfordringer for lærerne og gjort det svært at sætte tydelige grænser. Skolen skal kunne stille højere krav til eleverne.
Vi ønsker også at genindføre 11. klasse som en mulighed.
Hvis vi vil besætte højtuddannede stillinger med grønlandsktalende, skal vi være bedre til at lære fremmedsprog. Videregående uddannelser kræver ofte internationalt niveau, og vi ser allerede, at vores børn bliver stadig dygtigere til engelsk. Derfor støtter vi en endnu stærkere satsning på engelsk i uddannelsessystemet.
Folkeskolen og videregående uddannelser kan tilpasses, men det vigtigste er, at vi selv stiller højere krav til os selv, når det gælder uddannelse.
Atassut ønsker, at opkrævningen af motorafgifter administreres mere lokalt for at sikre en mere nærværende og retfærdig håndtering.
For at reducere centraladministrationens magt er det nødvendigt at overføre flere ansvarsområder til kommunerne. Dette vil ikke kun styrke den lokale udvikling, men også gavne kommunernes økonomi.
Borgernes frihed bliver krænket gennem den tvungne pensionsopsparing.
I Atassut har vi tillid til folks evne til at træffe deres egne beslutninger. De skal selv kunne bestemme, hvornår og hvor meget de vil spare op til pension, afhængigt af deres livssituation.
Unge, der netop har afsluttet deres uddannelse og ønsker at spare op til boligkøb, bliver begrænset, fordi de straks tvinges til at indbetale til pension. Dette er en unødig begrænsning af deres økonomiske frihed.
Hvis vi skal styrke produktionen af egne fødevarer baseret på vores ressourcer, må Grønland have kontrol over fødevaremyndigheden.
Dette vil gøre det muligt at skabe lovgivning, der er tilpasset lokale forhold, hvilket vil lette og fremskynde nye initiativer inden for fødevareproduktion.
Atassut støtter også, at en overtagelse følges op af øgede uddannelsesmuligheder på området.
Vores forslag blev allerede vedtaget i Inatsisartut, men Naalakkersuisut har ikke handlet på det. Vi vil tage sagen op igen.
Der er stadig mange uudnyttede fiskeressourcer i vores farvande, langs kysten og i fjordene.
Derfor vil Atassut arbejde for at undersøge og udnytte disse muligheder bedre – hvad enten det gælder fartøjer, kvotesystemer eller støtteordninger.
Nogle siger: “Fordi jeg er grønlænder, ønsker jeg selvstændighed.” Andre siger: “Fordi jeg er grønlænder, vil jeg tjene mit land og mit folk.”
Vi har alle frihed til at have vores egne holdninger.
I Atassut mener vi, at identitet ikke bestemmes af hudfarve, hårfarve eller øjenfarve. Vi skal heller ikke dømmes udefra eller oppefra ud fra, hvilket sprog vi taler. Vores identitet tilhører os selv.
Alle hænder, der bidrager til samfundet, er værdifulde – uanset baggrund. De arbejder, betaler skat og er med til at holde samfundet oppe.
Atassut elsker vores land, men vi kæmper først og fremmest for borgerne. Splittelse og diskrimination svækker os kun og står i vejen for fremskridt. Vi stiller op, fordi vi vil skabe plads til alle og sikre, at alle bliver hørt.
Ældre skal kunne nyde deres pensionstilværelse i tryghed og med værdighed – det er der ingen, der er uenige i.
Men i Atassut mener vi også, at pensionister, der ønsker at arbejde – enten deltid eller fuldtid – ikke skal demotiveres. De skal have lov til at arbejde uden at få fratrukket deres pension og betale skat på lige fod med alle andre.
Dette vil ikke skade landskassen – tværtimod vil samfundet nyde godt af den ekstra arbejdskraft og viden, som ældre stadig kan bidrage med.
Vi vil også arbejde for at stoppe den praksis, hvor medarbejdere tvinges på pension, blot fordi de er fyldt 65 år, selvom de ønsker at fortsætte.
I Atassut vil vi begrænse den omfattende topstyring markant.
Mange siger, at Grønland styres fra Danmark, men vi ser den største kontrol fra vores egen centraladministration, Inatsisartut og Naalakkersuisut. Vi oplever endda, at vores egne folkevalgte politikere indfører tvangslove og begrænsninger, der styrer borgernes liv unødigt.
Situationen er nu så alvorlig, at Naalakkersuisut kan træffe beslutninger uden om Inatsisartut og endda uden om relevante udvalg. Dette truer demokratiet og magtens tredeling, og det begynder at minde om styringsformer, vi ser i kommunistiske lande.
Vi må genvinde vores personlige frihed.
Når vi taler om nye erhverv, tænker vi ofte på fiskeri, minedrift og turisme. Disse erhverv vil fortsat spille en vigtig rolle, men i Atassut ønsker vi at fremhæve andre vækstområder.
Kunst og kultur – musik, teater, litteratur og film – er områder, hvor offentlige investeringer allerede har vist stor samfundsøkonomisk gevinst. For hver krone i støtte genereres der op til tre kroner til landskassen. Til sammenligning skaber private erhverv i gennemsnit 1,57 kr. per investeret krone.
Derudover ser vi stort potentiale i sport – ikke kun traditionel sport, men også e-sport, som globalt omsætter for milliarder. Grønland har talentfulde udøvere, der kan konkurrere internationalt, og ved at anerkende e-sport som en officiel sportsgren kan vi støtte udviklingen af turneringer og økonomiske muligheder.
Endelig ønsker vi at støtte unge med talent for IT og programmering. App-udvikling, spilproduktion og software skaber enorme indtægter verden over, og Grønland skal være en del af denne fremtid.
Mange ønsker at blive selvstændige, men møder udfordringer undervejs.
I Atassut vil vi arbejde for, at Greenland Business får lokale afdelinger i alle kommuner, så iværksættere kan få bedre og mere nærværende støtte.
Mange potentielle selvstændige opgiver deres drømme på grund af usikkerhed omkring skatteregler og administration. Nogle starter op, men må stoppe igen på grund af de samme udfordringer.
Vi vil sikre bedre vejledning og støtte, så flere kan få succes som selvstændige.