Tidligere Venstre formand, tidligere udenrigsminister, tidligere formand for Royal Greenland er desværre sovet ind 19. juni 2022.
Uffe Ellemann-Jensen som sad i firkløverregering, og var udenrigsminister i mere end et årti. En periode hvor man var igennem kartoffelkuren, stor arbejdsløshed og Sovjetunionens kollaps.
Som udenrigsminister sikrede han de baltiske landes frihed og suverænitet. Meget tidligt i Sovjetunionens fald tog han teten, for at oprette de diplomatiske forbindelser, så de baltiske landes mange års liv i jerngreb blev fjernet.
Uffe Ellemann-Jensen var en liberal politiker, som samarbejdede med Atassut gennem vores fælles liberale værdier. Et samarbejde som den dag i dag er stærk, og hvor vi gennem fælles værdier kan samarbejde og tale sammen om mange politiske emner der vedrører Rigsfællesskabet.
Mange citater kom fra Uffe Ellemann-Jensen, som jeg aldrig har glemt. For eksempel da han tager til EU, hvor han siger ”If you can´t join them, beat them” og Uffe Ellemann-Jensen fik 80 næser, hvilket er rekord. Men for Uffe Ellemann-Jensen, var det ”hædersnæser” fordi han vidste hvorfor han fik dem.
Vores tanker går til Uffe Ellemann-Jensens familie og venner, og håber de kommer godt igennem sorgen.
Der er flere som har sagt, at Uffe Ellemann-Jensen var den bedste statsminister som vi aldrig fik. Og det er også den følelse som Atassut står med, men man kan ikke tage fra ham, at Uffe Ellemann-Jensen var en statsmand.
Hvil i fred.
Atassut