Kan det virkelig passe at man tror at vi har haft en folkeafstemning om uran?

Ja, sidste valg blev udskrevet pga. uran, og resultatet blev afgjort pga. uran. Men det ser ud til at folk tror at Inatsisartut valget var en folkeafstemning om uran.

 Vi ser at folk siger og skriver at vi allerede har stemt om uran. Der er altså forskel mellem Inatsisartut valg og en afstemning.

 Folk stemte til Inatsisartut på baggrund af man lovede at nul-tolerancen ville blive genindført. Hvad så med til næste valg? Hvis der kommer en ny koalition, så starter vi jo helt forfra igen, da den nye koalition blot kan fjerne nul-tolerancen igen. Det er præcis derfor Atassut gik til valg på at der skulle være folkeafstemning, så man én gang for alle bestemte sig om sagen.

Så længe der ikke bliver folkeafstemning, så vil uran altid fylde meget til hvert eneste Inatsisartut valg. Og ingen af begge parter vil nogensinde føle sig sikre.

Lad os gøre det klart for alle, Atassut er hverken for eller imod uran. Uran har ingen partifarve. Vi synes at det er så en principiel en sag, noget som bør tages op til en folkeafstemning. Ikke for partiernes skyld, men for demokratiets skyld.

Nikolaj Rosing

Politisk næstformand, Atassut

Familien er det vigtigste grundsøjle i et samfund

Vi ser familien som en af det vigtigste søjler her i landet, og ønsker at de små får den bedste start på livet. Og dermed også de som starter et nyt kapitel som mor og far, også kommer så fra start så godt som muligt.

Da vi ikke bruger sundhedsplejersker til at besøge de nye familier, hvilket ellers kunne være gavnligt hos mange nystartede familier, vil vi fra Atassut gerne arbejde for at socialrådgivere kommer ud til de nye unge familier.

Og det skal jo være alt efter behov, hos dem som har det sværeste, kunne det være en time om ugen, og ellers kunne intervallerne for hjemmebesøg være op til én gang i kvartalet. Og det er ganske enkelt, for at hjælpe og sikre den bedste start i livet, som barn og forældre. Der er mange opgaver der skal løses i hverdagen, som en lille ny familie, og det kan være en hård omvæltning.

Vejledning fra kyndige rådgivere vil kunne lette den nye hverdag, og ikke mindst være med til sikre børnene de bedst mulige rammer. Ud over det, vil mange af de usikkerheder der omkring at være ny forælder, kunne afhjælpes med kyndig vejledning. Det være sig den rette føde, søvnbehov, signaler fra spædbarnet som skal tydes osv.

Vi fra Atassut ønsker en fremtid, hvor vores borgere trives, og hvor vores borgere kan have en tillid til det offentlige. Vi mener at vores fundament for vores samfund, ligger i familien, og hvis vi ikke udvikler os, uddanner os, og lærer fra os, vil vores fundament kunne slå revner. Derfor ønsker Atassut, at Selvstyret og kommunerne får lidt fokus på vejledning, med hjemmebesøg efter behov.

 

Nikolaj Rosing

Politisk næstformand

Folkeafstemning om uran nu

Så længe der ikke bliver en folkeafstemning om uran, vil alle Inatsisartut debatter samt alle Inatsisartutvalg ende med at blive uran debatter. Lad os for én gang for alle lade befolkningen bestemme.

Det er spild af kræfter og folks skattekroner hvis vi skal debattere uran uendeligt i Inatsisartut, så når vi jo ikke tale om alle andre vigtige sager i Inatsisartut. Så længe der ikke bliver en folkeafstemning, vil alle andre vigtige sager drukne i uran debatten til Inatsisartut valg.

Lad demokratiet sejre, og lad os komme videre.

Aqqalu C. Jerimiassen

Formand, Atassut

Det er på tide den Grønlandske tinglysning bliver digitaliseret

Af Aqqalu Jerimiassen, Atassut Formand

Christoffer Melson, medlem af folketinget, Grønlandsordfører for Venstre

 

Retsområdet er et af de områder, der ikke er hjemtaget af Grønland. Derfor kræver det en tæt dialog mellem grønlandske og danske politikere, hvis området skal fungere optimalt for borgerne i Grønland. Her er spørgsmålet om at få digitaliseret tinglysningen, når der købes og sælges boliger på Grønland desværre faldet ned mellem to stole. Mens området er blevet er blevet digitaliseret i Danmark, er det desværre stadig ikke tilfældet i Grønland.

 

Digitaliseringen af tinglysningen har givet hurtigere, sikrere, nemmere og bedre tinglysningsproces i Danmark. I Grønland skal man fortsat indhente oplysninger om ejerforhold, pantsætninger m.v. manuelt. Den manuelle proces er unødig langstrakt og øger samtidig risikoen for, at bolighandler bliver dyrere for den enkelte borger, da det ikke er usædvanligt at långiver vil have en bankgaranti, indtil tinglysningen er helt på plads.

 

Derfor vil indførsel af digital tinglysning være til gavn for en enkelte borger såvel som erhvervsliv, som vil opleve en smidigere og mere nutidig proces. Vi opfordrer den Danske regering til at komme i arbejdstøjet hurtigst muligt og få sat gang i processen med at få digitaliseret tinglysningen i Grønland.

 

Et selvbåren folk skal nok lave forfatningen i fremtiden

Vi er desværre alt for længe blevet bildt ind at vores vilkår bliver bedre når vi bliver selvstændige. Vi bliver også bildt ind at Staten undertrykker os. Det er det selvstændige og selvbårne folk der skal skabe en statsdannelse. Lad os ikke bruge alle vores kræfter på en smuk drøm og lad os i stedet være mere realistiske.

Det er forståeligt at Forfatningskommissionen i disse dage tager rundt og fortæller om deres arbejde for at understøtte kommissionens eksistens. De har jo så vidt jeg ved ikke fremlagt deres arbejde offentligt før. Men det er betænkeligt at man skal bruge skattekroner på at overbevise folk om at selvstændighed er vejen frem, og sælge en smuk tanke, som man kan forstå ud fra en artikel.

Det ER jo en smuk og ligefrem en utopisk tanke der gang på gang, også til valgkampene, fremlægges for befolkningen, selv om vi har enorme sociale problemer som vi snarest skal have løst og bør prioritere. Vi er desværre også så uvidende, at vi tror at vi undertrykkes af den danske stat og at de tager vores penge. Modtager vi ikke knap 4 mia. kr. om året? Lad os være realistiske. Vi har selv hjemtaget nogle områder som vi selv varetager, og vil hjemtage flere områder når vi engang får råd til dem. Mon ikke det er i bund og grund os selv og vores egen lovgivning, samt vores enorme og centraliserede styre der får os til at føle afmagt?

Lad os stoppe med at narre os selv. Vi bliver ikke mere selvstændige af at have skrevet en forfatning. Det er på baggrund af det selvstændige og selvbårne folk vi skal skal lave en forfatning. Vores rolle som politikere er at formindske den store topstyre, og give befolkningen og virksomheder mere frihed.

Politikere lover at de vi kæmpe for et selvstændigt land og begynder at skrive en forfatning. Det er det samme som at ville bygge et hus, og begynder med at bygge taget først, når man bør starte med at lave et stærkt fundament. I denne sammenligning er fundamentet befolkningen. Vi skal først have et stærkt, sundt, et folk med frihed der føler medansvar, et folk der kan klare sig selv. Det er ikke fisken som opretholder vores økonomi. Det er fiskeren og fabriksmedarbejderen der arbejder utrætteligt, som er kilden til vores indtægter. Vi vil gentage fra Atassut, vi skal arbejde med mennesket i centrum. Det er folket der skal skabe vores fremtid.

Lad os dog være mere realistiske. Det er ikke smukke drømme om selvstændighed der skal definere os som Kalaallit. Bare fordi vi ikke vil bruge vores energi på selvstændighed fra Atassut, betyder ikke at vi prioritere Danmark. Det er essentielt og centralt for Atassut at arbejde for og beskytte det grønlandske folk, og sikre det højeste levestandard. Når den dag kommer at vi med et sundt befolkning der trives og rent økonomisk kan klare os selvstændigt, så vil vi med glæde være med til at skrive vores kommende forfatning.

Fra Atassut vil vi til hver en tid prioritere folket frem for et selvstændigt land.

 

Aqqalu C. Jerimiassen

Forman, Atassut

Der er brug for en ny reform inden for Sundhedsvæsenet

Som vi kender det, er Dronning Ingrids hospital, blevet brugt som det centrale sygehus, for hele Grønland, siden etableringen, hvor mange patienter opholder sig, under deres behandling.

Dog mener jeg, at forholdene bør tilpasses bedre til de omstændigheder, man har i dag. Hvis vi nu kigger på helheden, er der cirka 18.000 indbyggere i Nuuk, som resulterer i at sygehuset ofte har for mange patienter, hvor de bosiddende i Nuuk til tider bliver tilsidesat, grundet et højt antal patienter fra kysten.

Men henblik på vurderingsmuligheder for et nyt sygehus for de bosiddende i Nuuk, samt for forbedringer for patienter fra kysten, vil Atassut opfordre til en forespørgselsdebat herom, som vi mener vil skabe et godt forum for forskellige muligheder omkring oprettelsen af en ny reform.

I budskabet mener vi bestemt, at der er stort behov for at hverve læger til kysten, og vi mener at en udvidelse af Dronning Ingrids Hospital, kunne være en mulighed, eller at opføre et nyt sygehus, til de bosiddende i Nuuk.

Fra Atassut skal vi minde om, at vi tidligere har foreslået tilbageførelse af sundhedsvæsnet til den danske stat, på baggrund af det argument om, at vi i Grønland alene ikke kan løfte de problematikker, som vores sundhedsvæsen kæmper med i dag.

Eftersom vores budskab er blevet afvist af alle, er det nu på tide at rette op på vores sundhedsvæsen med etablering af en ny reform. Hvis intet ændres, må det betyde, at vi ikke kan løfte ansvarsområdet alene.

Et samfund har ret til, og har behov for, et trygt sundhedsvæsen, med de rette ekspertiser.

 

Med venlig hilsen

Angutinnguaq Heilmann

Naalakkersuisut skal sørge for at vores unge kan få en uddannelse i forsvaret i Grønland

Atassut ønsker at genetablere værnepligtsafprøvninger i Grønland. Det handler ikke om at vi skal sende folk i krig, med mindre at den enkelte ønsker at blive udsendt i tjeneste. Forsvarets basisuddannelser kan være god for den enkeltes personlige udvikling, men også udsynet på vores fælles verden.

Efter endt basisuddannelser, er der også mulighed for den enkelte at søge uddannelse, det være sig som mekaniker (bil, lastvogn, fly mm), men også diverse officers uddannelser, hvor man kan lære diverse lederevner. For Atassut er det vigtig, at vores unge får så mange muligheder som muligt, for at de kan vælge de muligheder de ønsker sig. Vores unge har muligheder for danne grundlag for nogle færdigheder inden for basis uddannelsen, eller ved videreuddannelse i forsvaret, som vil kunne være til gavn for den enkelte, men også for samfundet.

Atassut håber at Naalakkersuisut kunne se positive aspekter i at Grønland fremadrettet, kunne åbne dørene for disse uddannelser, og at vores unge kan få mulighed for at indgå i Arktisk Kommando mm. fremadrettet.

 

Nikolaj Rosing

Politisk næstformand, Atassut