Arne Niemann – Politiske mærkesager – og overvejelser bag – ved opstilling til Inatsisartut

Folkekskolen: Grønlands uddannelsesmæssige underslæb er en møllesten i udviklingen og det menneskelige materiale kunne sagtens berettige til langt bedre uddannelsesgrad blandt befolkningen.

Folkeskolen er efter årtiers politiske misrøgt underprioriteret på næsten alle parametre. Skolelederne er oftest udvalgt blandt menige skolelærere uden en egentlig lederuddannelse og der er jo ingen der siger at en god skolelærer med dedikeret fornemmelse for elevernes indlæringspotentiale også er god til at lede et lærerkollegium på 40-50 voksne lærere med vidt forskellige tilgange til lærergerningen.

Skolelærerne selv er også en blandet gruppe spændende lige fra seminariets tidligere kateteruddannelse over reformsegmentet Den gode skole til nybagte ynglinge. En sådan broget gruppe – nogle mere engageret end andre – med hver deres tilgang til uddannelsen giver mange faldgrupper for det ønskede resultat; nemlig uddannelsesparate afgangselever.

Kommunernes vilje eller evne til at rekruttere det rette personale er meget forskellige og måske mest af alt underlagt tilfældigheder underlagt det politiske beslutningsniveaus manglende indsigt i situationen.

For det første må lederne tilføres reelle lederkompetencer for deres opgave med af lede deres antalsmæssigt ret omfattende lærerkollegier. Skolelærerne må til stadighed efteruddannes i en fælles pædagogisk forståelse således at skolen som helhed bevæger sig samlet fremad.

Opfordringer til forældre om at bakke op om skolens virke kan kun intensiveres – men ikke forfalde til udskamning af forældre der qua deres egen skolegang ret beset ikke har mange muligheder for at bidrage kvalitativt. Skolen skal tales op og ikke ned.

 

Videreuddannelser: Forventningerne til Grønland som velfærdssamfund er bundet til en meget stor grad af uddannelse og fagligt kvalificeret deltagelse af hele befolkningen og det nytter derfor ikke at 30-40% af hver ungdomsårgang forlader folkeskolen uden interesse eller udsigt til arbejde eller uddannelse. Mange kvikke unge kaster sig ud i fornuftige og brugbare uddannelser, men alt for mange opgiver og det giver uden tvivl problemer senere. Både for samfundet såvel som for den enkelte. Politisk er det en katastrofal tendens at den politisk promoverede gængse opfattelse af et godt liv kan være ufagligt og sporadisk arbejde. Grønland behøver en solid arbejdsstyrke med vilje til at yde – og dem der gør det skal støttes. Én af mulighederne for faglig uddannelse er Thulebasens ganske omfattende servicevirksomhed hvor mange unge kunne få en god og gratis faguddannelse. Afsondretheden fra det øvrige samfund kunne kompenseres med mentorordninger og attraktiv resultataflønning.

 

Erhvervslivet: Et blomstrende erhvervsliv er forudsætningen for et Grønland i fremdrift og derfor skal driftige borgere opmuntres frem for at lægges hindringer i vejen fra de offentlige kommuner, Selvstyre og selvstyreejede selskabers side. Det offentlige skal ikke være en konkurrent til privat foretagsomhed. Netop for at få en større alsidighed i erhvervslivet må den politisk-økonomiske overmagt tæmmes således at monopoler ikke sætter sig tungt på samfundet. Visse strategiske sektorer vil under hensyntagen til landets geografiske og demografiske struktur fortsat være nødvendige, men må styres ud fra en nettovirksomhedsstrategi og samfundsnyttig basis. I al almindelighed må erhvervslivet i højere grad baseres på nye udefrakommende penge frem for omfordeling af støtte. Den offentlige overadministration er overvældende og som sådan både en økonomisk udfordring såvel som en udviklingsmæssig hindring. Mange af de givetvis kvalificerede ansatte i dobbelt eller tredobbelt bemandede funktioner i det offentlige burde frisættes og tilbydes nye stillinger i produktionsvirksomheder med eksportindtægter for øje. For underkvalificerede medarbejdere bør virksomhederne iværksætte opgraderingskurser og almentdannende efteruddannelse for lærlinge i f.eks. dansk og engelsk.

 

Sundhed og velfærd: Sundhedsvæsenet er sendt til tælling af rekrutteringsproblemer og befolkningens forventninger om højt kvalificerede sundhedsydelser. Årelange ventetider på helbredelse af defekter på bevægeapparatet samt sendrægtig udredning af livstruende sygdomme er ganske enkelt for ringe. Den rettidige politiske omhu er simpelthen utilstrækkelig. Forskellige ansættelsesmæssige uhensigtsmæssigheder er ligeledes hindringer for at unge dygtige sundhedsmedarbejdere tiltrækkes af stillinger i det grønlandske sundhedsvæsen. Grønland udklækker faktisk en del læger hvert år men formår ikke at tiltrække disse til sundhedsvæsenet. Det må forbedres! Velfærden i øvrigt kunne sagtens udbygges for ældre medborgere – der som bekendt har båret samfundet frem til der hvor vi står nu – ved at fritage arbejdsduelige for beskatning af arbejdsrelaterede ekstraindkomster samt fjerne reduktion af pensioner ved private pensionsordninger. Grundpensionen for folkepensionister bør være højere for en anstændig alderdom.

 

Boligforhold: Boligen er essentiel for borgernes hele liv og bør derfor være central for politikernes interesse. Både en tilstrækkelig social boligmasse til rådighed såvel som rimelige vilkår for privat boligforsyning må opprioriteres. Renoveringsefterslæbet er massivt og bør honoreres således at familierne ikke henvises til utidssvarende og skimmelramte boliger. Også boligforholdene i bygderne bør kunne opgraderes hvor både vand og toiletforhold er utidssvarende.

 

Infrastruktur: Grønlands infrastruktur er yderst udfordrende og derfor må beflyvning af landets vidtstrakte beboelser være en kerneydelse når man nu har besluttet en eenstrenget  trafikstruktur. Vidtløftige infrastrukturelle prestigeprojekter uden solide rentabilitetsanalyser – med udsigt til drastiske velfærdsnedskæringer for underskudsgaranti på eks. Atlantlufthavnene – bør nedskaleres for sikring af bedre beflyvning over hele landet. Kangerlussuaq kan i lyset af det danske forsvars nyvakte interesse i arktisk overvågning passende indgå i Grønlands luftbårne infrastruktur som en central hub for landets luftbårne rutenet.

Internettet er på trods af de senere års opblødning af monopolet og næsten nødtvungne opgradering til flatrate stadig en akilleshæl for borgere ude i landet. Thule-basen har f.eks. stadig kun en internethastighed der svarer til et gammeldags telefonmodem hvilket gør det uanvendeligt til almindelig brug.

 

Fragtmonopolet over Atlanten eksisterer på bedste beskub hvorfor al importeret gods bliver dyrere og dyrere. Det koster naturligvis at besejle Grønland med relativt små skibe og godsmængder, men Nalaakkersuisuts vilkårlige suspenderinger af monopolet til begunstigede kunder samt systemiske strukturer sikrer at rederiet ingen interesse har i at drive virksomheden optimalt for kunderne. Og når rederiet tilmed har kastet sig ud i det internationale konkurrencemarked med gedigne investeringer, så står skatteborgerne som garanter for mulige underskud. Kommandoøkonomien med offentligt ejede monopolervirksomheder har kun på papiret oplagte fordele. I det lange løb er det en underskudsforretning som skatteborgerne betaler.

Anbefalede nyheder