Udnyt børnenes særlige færdigheder, allerede i den tidlige fase i folkeskolerne

En af vores mærkesager i Atassut, som vi også vil arbejde for er at styrke og støtte folkeskoler i tæt samarbejde med Departementet for Uddannelse og andre ansvarlige og myndigheder.

Vi er godt klare over at der er mange på folkeskoler, der lider af ordblindhed og farveblindhed eller for den sags skyld døjer med andre vanskeligheder for at kunne læse, hvorfor vi fra Atassut er klar til at kæmpe og arbejde for en løsning på dette område.

Børn er dem der står til at lede landet i fremtiden. Vi tvivler ikke på at nogle børn vil gå ad den administrative vej, hvor nogle vil tage den erhvervsretlige retning, og nogle vil mere eller mindre deltage på politiske scene i landet.

Vi er derfor klar til at være en del af arbejdet for tilstrækkelig støtte på folkeskoler, med indragelse af alle, og med god udvikling af færdigheder.

Forældre er dem med den største indflydelse på sine børns skolegang.

Lærere på skolerne er dem som på vegne af forældrene står for oplæring og undervisning for børn, hvor vi på den baggrund godt er klar over vigtigheden i at skolen og hjemmet, har et godt samarbejde. For netop at være på forkant, med hensyn til at styrke samarbejdet mellem disse, og med denne viljestyrke, stiller vi fra Atassut op til Kommunalbestyrelsen.

 

 

Med venlig hilsen

Angutinnguaq Heilmann
Stiller op til kommunalbestyrelsen for Atassut

Større bekæmpelse af indsmugling

Bekæmpelse til euforiserende stoffer skal styrkes meget mere end i dag.

Vi skal ansætte flere hundeførere og hunde og uddanne dem.

De skal være dem, som skal arbejde så vidt mulig, minimal med alt andet tolder opgaver og fokusere kun på, at finde euforiserende stoffer og penge.

På den måde kan vi sikre os, at alle indfaldsveje kontrolleres og modsat trafik med fragt og passagertrafik.

Ved at ansatte flere kan vi sikre os kontrollen kan ske hele døgnet rundt.

 

Ove Thomassen

Arne Niemann – Politiske mærkesager – og overvejelser bag – ved opstilling til Inatsisartut

Folkekskolen: Grønlands uddannelsesmæssige underslæb er en møllesten i udviklingen og det menneskelige materiale kunne sagtens berettige til langt bedre uddannelsesgrad blandt befolkningen.

Folkeskolen er efter årtiers politiske misrøgt underprioriteret på næsten alle parametre. Skolelederne er oftest udvalgt blandt menige skolelærere uden en egentlig lederuddannelse og der er jo ingen der siger at en god skolelærer med dedikeret fornemmelse for elevernes indlæringspotentiale også er god til at lede et lærerkollegium på 40-50 voksne lærere med vidt forskellige tilgange til lærergerningen.

Skolelærerne selv er også en blandet gruppe spændende lige fra seminariets tidligere kateteruddannelse over reformsegmentet Den gode skole til nybagte ynglinge. En sådan broget gruppe – nogle mere engageret end andre – med hver deres tilgang til uddannelsen giver mange faldgrupper for det ønskede resultat; nemlig uddannelsesparate afgangselever.

Kommunernes vilje eller evne til at rekruttere det rette personale er meget forskellige og måske mest af alt underlagt tilfældigheder underlagt det politiske beslutningsniveaus manglende indsigt i situationen.

For det første må lederne tilføres reelle lederkompetencer for deres opgave med af lede deres antalsmæssigt ret omfattende lærerkollegier. Skolelærerne må til stadighed efteruddannes i en fælles pædagogisk forståelse således at skolen som helhed bevæger sig samlet fremad.

Opfordringer til forældre om at bakke op om skolens virke kan kun intensiveres – men ikke forfalde til udskamning af forældre der qua deres egen skolegang ret beset ikke har mange muligheder for at bidrage kvalitativt. Skolen skal tales op og ikke ned.

 

Videreuddannelser: Forventningerne til Grønland som velfærdssamfund er bundet til en meget stor grad af uddannelse og fagligt kvalificeret deltagelse af hele befolkningen og det nytter derfor ikke at 30-40% af hver ungdomsårgang forlader folkeskolen uden interesse eller udsigt til arbejde eller uddannelse. Mange kvikke unge kaster sig ud i fornuftige og brugbare uddannelser, men alt for mange opgiver og det giver uden tvivl problemer senere. Både for samfundet såvel som for den enkelte. Politisk er det en katastrofal tendens at den politisk promoverede gængse opfattelse af et godt liv kan være ufagligt og sporadisk arbejde. Grønland behøver en solid arbejdsstyrke med vilje til at yde – og dem der gør det skal støttes. Én af mulighederne for faglig uddannelse er Thulebasens ganske omfattende servicevirksomhed hvor mange unge kunne få en god og gratis faguddannelse. Afsondretheden fra det øvrige samfund kunne kompenseres med mentorordninger og attraktiv resultataflønning.

 

Erhvervslivet: Et blomstrende erhvervsliv er forudsætningen for et Grønland i fremdrift og derfor skal driftige borgere opmuntres frem for at lægges hindringer i vejen fra de offentlige kommuner, Selvstyre og selvstyreejede selskabers side. Det offentlige skal ikke være en konkurrent til privat foretagsomhed. Netop for at få en større alsidighed i erhvervslivet må den politisk-økonomiske overmagt tæmmes således at monopoler ikke sætter sig tungt på samfundet. Visse strategiske sektorer vil under hensyntagen til landets geografiske og demografiske struktur fortsat være nødvendige, men må styres ud fra en nettovirksomhedsstrategi og samfundsnyttig basis. I al almindelighed må erhvervslivet i højere grad baseres på nye udefrakommende penge frem for omfordeling af støtte. Den offentlige overadministration er overvældende og som sådan både en økonomisk udfordring såvel som en udviklingsmæssig hindring. Mange af de givetvis kvalificerede ansatte i dobbelt eller tredobbelt bemandede funktioner i det offentlige burde frisættes og tilbydes nye stillinger i produktionsvirksomheder med eksportindtægter for øje. For underkvalificerede medarbejdere bør virksomhederne iværksætte opgraderingskurser og almentdannende efteruddannelse for lærlinge i f.eks. dansk og engelsk.

 

Sundhed og velfærd: Sundhedsvæsenet er sendt til tælling af rekrutteringsproblemer og befolkningens forventninger om højt kvalificerede sundhedsydelser. Årelange ventetider på helbredelse af defekter på bevægeapparatet samt sendrægtig udredning af livstruende sygdomme er ganske enkelt for ringe. Den rettidige politiske omhu er simpelthen utilstrækkelig. Forskellige ansættelsesmæssige uhensigtsmæssigheder er ligeledes hindringer for at unge dygtige sundhedsmedarbejdere tiltrækkes af stillinger i det grønlandske sundhedsvæsen. Grønland udklækker faktisk en del læger hvert år men formår ikke at tiltrække disse til sundhedsvæsenet. Det må forbedres! Velfærden i øvrigt kunne sagtens udbygges for ældre medborgere – der som bekendt har båret samfundet frem til der hvor vi står nu – ved at fritage arbejdsduelige for beskatning af arbejdsrelaterede ekstraindkomster samt fjerne reduktion af pensioner ved private pensionsordninger. Grundpensionen for folkepensionister bør være højere for en anstændig alderdom.

 

Boligforhold: Boligen er essentiel for borgernes hele liv og bør derfor være central for politikernes interesse. Både en tilstrækkelig social boligmasse til rådighed såvel som rimelige vilkår for privat boligforsyning må opprioriteres. Renoveringsefterslæbet er massivt og bør honoreres således at familierne ikke henvises til utidssvarende og skimmelramte boliger. Også boligforholdene i bygderne bør kunne opgraderes hvor både vand og toiletforhold er utidssvarende.

 

Infrastruktur: Grønlands infrastruktur er yderst udfordrende og derfor må beflyvning af landets vidtstrakte beboelser være en kerneydelse når man nu har besluttet en eenstrenget  trafikstruktur. Vidtløftige infrastrukturelle prestigeprojekter uden solide rentabilitetsanalyser – med udsigt til drastiske velfærdsnedskæringer for underskudsgaranti på eks. Atlantlufthavnene – bør nedskaleres for sikring af bedre beflyvning over hele landet. Kangerlussuaq kan i lyset af det danske forsvars nyvakte interesse i arktisk overvågning passende indgå i Grønlands luftbårne infrastruktur som en central hub for landets luftbårne rutenet.

Internettet er på trods af de senere års opblødning af monopolet og næsten nødtvungne opgradering til flatrate stadig en akilleshæl for borgere ude i landet. Thule-basen har f.eks. stadig kun en internethastighed der svarer til et gammeldags telefonmodem hvilket gør det uanvendeligt til almindelig brug.

 

Fragtmonopolet over Atlanten eksisterer på bedste beskub hvorfor al importeret gods bliver dyrere og dyrere. Det koster naturligvis at besejle Grønland med relativt små skibe og godsmængder, men Nalaakkersuisuts vilkårlige suspenderinger af monopolet til begunstigede kunder samt systemiske strukturer sikrer at rederiet ingen interesse har i at drive virksomheden optimalt for kunderne. Og når rederiet tilmed har kastet sig ud i det internationale konkurrencemarked med gedigne investeringer, så står skatteborgerne som garanter for mulige underskud. Kommandoøkonomien med offentligt ejede monopolervirksomheder har kun på papiret oplagte fordele. I det lange løb er det en underskudsforretning som skatteborgerne betaler.

Storkommuner

Det er på tide at vi får bragt emnet omkring storkommunerne helt på plads. Meningen med kommunerne er vel man skulle kunne høre borgerne tæt på, men med de enorme afstande vi har er det virkelig svært at se denne nærdemokrati. Og mon ikke det er derfor man har sat lokaludvalgene i verden?

Vi brug for at lave en status på de erfaringer der er lavet. Jeg siger ikke, at man absolut skal splitte kommunerne igen, selvom jeg ser det som en mulighed også. Men man evt. indføre kredsmandater, således at de oprindelige kommuner fik til kommunalbestyrelsessæder tildelt efter % del af borgerne. Derved vil de oprindelige kommuners borgere, demokratiske ret sikres. Jeg sidder selv i et lokaludvalg, og selvom det måske er tanken at vi skal føre nærdemokratiet til vores borgere, så har lokaludvalget meget få kompetencer, og et meget lille budget.

Budget svarer til et bygderåds budget, og lokaludvalget må kun drøfte kulturspørgsmål. Så jo, nærdemokratiet lider, selvom der måske kan være andre fordele. For Atassut er det vigtigt at demokrati, frihed og menneskerettigheder forsvares, så vi vil selvfølgelig føre debatten videre om kommunerne, som vi har gjort det de senere år.

Nikolaj Rosing

Politisk Næstformand, Atassut

Inatsisartut Kandidat

Afventning af behandling i sundhedsvæsnet, skal ikke være på bekostning af menneskeliv

Vi bør styrke sundhedsvæsnet i Rigsfællesskabet.

Service og behandling af befolkningen, skal være så sikker som muligt.

På trods af, at ansvarsområdet er hjemtaget, har vi brug for en ny reform, inden for Rigsfællesskabet.

Det bør være noget af det vigtigste at sikre, at befolkningens tryghed er på højeste niveau, hvad angår behandling i sundhedsvæsnet.

Det er i særdeleshed prisværdigt, at vi har mulighed for at få behandling i det danske sundhedsvæsen, herunder også ressourcer, såsom personale og udstyr, når vi ikke selv har mulighed for at anskaffedette.

Vi må opnå løbende optimal service, i form af læger, tandlæger, sundhedsplejersker, sundhedsassistenter, psykologer m.m. her i landet.

Vi må også opnå at have fast bosiddende personale.

Lån af personale i sundhedsvæsnet, mindsker den sikkerhed, der bør være, ved behandling af befolkningen.

Lad os lave en ny reform, der indebærer bedre vilkår omkring både personalemæssige, samt økonomiske interesser, for folkets sikkerhed.

Vi skal udvikle de eksisterende erfaringer og bibeholde den nuværende viden i drift, i stedet for at ændre og fratage os ansvaret.

Lad os sikre ethvert menneskes liv, og dets sundhed

Atassut i Kommuneqarfik Sermersooq vil mærkbart nedbringe dagsinstitutionstakter

Atassut sætter pris på, at mennesket skal være i centrum i det politiske arbejde. Derfor vil Atassut ihærdigt arbejde for, at kommunens også skal være familievenlig kommune, med familie venlige tiltagsordninger.

I dag finders der takster fra 0 kr til 2524 pr. barn, hvor takstfordelingen er fordelt til 11 takstgrupper. Atassut vil halvere takstgrupperne til kun 7 takstgrupper, med takster fra 0 – 800 kr. pr. barn. Ekstrabarn i dagsinstitutionsopholdet vil koste fra 150 kr. til 200kr.

Taksterne skal nedbringes mærkbart. Denne tiltagsordning er forældre venlig ordning.

Hvordan finder vi så ekstraindtægter for at kunne finansiere ovennævnte ordning. Ved brug af afgift forhøjelser? Nej Ved at forringe andre tiltagsordninger, Nej.

For at kunne finansiere ovennævnte ordninger skal vi bl.a. være bedre til at benytte vore lokale arbejdspladser, såsom arkitekt firmaer, forretninger og andre skatteindtægt givende foretagender, der giver skattekroner til kommunen.

Så længe vore lokale firmaer ikke til gode ses til lokalbaserede opgaver, som de ellers udmærket kan udføre, så taber vi skatte kr. til kommunen, fordi kommunen og andre instanser har tendens til at bruge firmaer, der hentes eller bruges fra vore venner inden for riget, som ikke betaler dagligt til vores kommune. Vi har arkitekt firmaer, forretninger m.m. der kan levere varen, hvor ejerne og medarbejderne også betaler til vores fælles kasse, nemlig kommuneskatten.

Så længe vi bruger metoder der hører til stenalderen, hæmmer vi videreudviklingsmuligheder lokalt. Vi skal se fremadrettet og sætte tiltagsordninger, der også til gode ser enkelte familiers vel og ve samt de private arbejdspladsers videreudviklingsmuligheder.

Som kommunalbestyrelseskandidat i Kommuneqarfik Sermersooq er en af de mærkesager som jeg vil intens arbejde for, til gavn for borgeren og erhvervslivet

 

Edvard Geisler

Kommunalbestyrelseskandidat for Atassut i Kommuneqarfik Sermersooq

Hvad skal finansiere vores velfærdssystem?

Skal vi have et alternativ til Kuannersuit? Selv om de fleste partier synes at de skal være med til at påvirke folk mening om råstoffer, synes vi hellere at fakta skal påvirke folks mening, ikke partierne. Det bedste ville være at lade borgerne vælge selv, efter en ordentlig oplysnings kampagne. Hvis man så ikke ønsker Kuannersuit, hvad er så alternativet? Jeg kan godt undre mig over, at partierne ikke udviser rettidig omhu. Vi har et velfærdssystem der er så voldsomt udfordret, at man kan frygte at det indenfor få år er kollapset.

Jeg synes at vi skal være parate på et plan b. Jeg vil gerne have at vi skal udnytte, at nordvestpassagen er ved åbne godt op, og allerede er blevet brugt. Jeg kunne godt forestille mig et joint venture, om en international containerhavn.

Atassut vil altid gå forrest, i finde nye handelsområder eller udvikling af allerede eksisterende handelsområder. Og det er uanset om Kuannersuit åbner eller ej.

Hvis vi får en international containerhavn, vil der kunne arbejdes med en masse synergieffekter. Herunder en storstilet fiskefabriksprojekt, hvor vi så vidt muligt levere salgsklare produkter til butikkerne i hele verden. Og ja, det er nyt. Nyt på den måde vi skal udnytte, den containertrafik der vil komme, og vi her kan bestille emballager mv. til fiskefabrikken meget billigere. En stabil leverance, men også en stabil eksport leverance, til mange af de store havne, direkte fra Grønland.

Vi vil kunne få en merpris direkte til vores samfund, altså til gavn for samfundsøkonomien. Vores fisker vil fremover kunne få en bedre kg pris. Vores andre liberale erhverv vil kunne skabe en vækst, håndværkere, entreprenører mv.

Stem på Atassut, og Atassut vil arbejde for udvikling af samfundet.

 

Nikolaj Rosing

Kommunal- og Inatsisartut kandidat for Atassut.

Udbredt udvikling

Jeg er enig med Qulutannguaq Berthelsen’s budskab omkring udvikling i byerne under Kommuneqarfik Sermersooq – alle byer i kommunerne skal have ret til at blive inddraget i udvikling af velfærd, da alle er medborgere under den ansvarlige kommune.

Det er vigtigt at påpege og klargøre fra Atassut, at byer med god drift ikke skal forhindres, blot for at kunne udvikle andre byer. Hvis vi tager Siorarsiorfik, som et eksempel, betyder det ikke, at alle de planlagte bebyggelser bliver bygget i morgen. Det er vigtigt at betragte alle de planlagte projekter, som en del af tidsplanen, hvor der i de igangværende projekter bliver lavet en prioriteringsliste, som identificerer hvilke projekter, der er mere nødvendige end andre. Det betyder ikke, at de afvises eller bliver lagt i glemmebogen, men processen struktureres blot omkring hvad der skal stå øverst på prioriteringslisten, og det samme gør sig gældende med oversigten over bygherrer med planer for byggeri og kommuneplan.

 

Angutinnguaq Heilmann
Stiller op til kommunevalg for Atassut

Fordomme overfor fødested bør mindskes mest muligt

Det er alt for indlysende hvor meget vi igennem partierne, tilsidesætter folk med et andet sprog i vores samfund, det gælder både nationalitetsmæssigt og identitetsmæssigt.

Det er kun på sin plads at byde alle velkommen til vores land. Enhver der har noget at byde på i Grønland, uanset hvor man stammer fra, og hvilket sprog man taler.

I måden vi diskuterer politik på, er det vigtigt at vi ændrer vores måde at betragte de dansksprogede borgere med en grønlandsk identitet, fremfor at give dem en følelse af, at de ikke er velkomne og er uønskede. Vi bør i stedet hjælpe dem og opmuntre alle til at lære grønlandsk, med en velkommende og venlig tone.

I vores udvikling som samfund, bør vi erkende at vi, rent uddannelsesmæssigt, til stadighed mangler kompetencer til at bemande samtlige ansvarsområder med grønlandsksprogede. Disse er skatteydere, der ligesom alle andre bidrager godt til landskassen.

 

Ove Thomassen

Inatsisartut kandidat, Atassut