Det blinde øje vendes mod dem der ikke kan forsørge sig selv

ATASSUT QAANAAQ:

Over en længere periode har fangerne i Nordgrønland talt for døve øre og det kan ikke accepteres på nogen måde.

Ønsket om forhøjning af narhvalskvoterne bliver ignoreret.

Hvis målet er at et menneske skal kunne klare og forsørge sig selv, så må der fra politisk side komme en tydeligere handlingsplan.

Der har nu over flere måneder ikke været nogle muligheder for fangerne i Nordgrønland at have en indkomst, og de har derved svært ved at forsørge sig selv.

I Qaanaaq er der ingen indhandlingsteder for sælkød, pels eller fisk.

Hvis en fanger selv skal kunne forsørge sin familie, og kunne betale for husleje, dagrenovation, el og varme, så har de brug for et indhandlingsted for at kunne komme af med deres produkter. Det er for dårligt at politikerne ikke vil indse og gøre noget ved manglen på dette.

For det er jo fangerne som forsyner Grønland med vores egne fangstyr, derfor må der øjeblikkeligt gøres noget, i dette tilfælde ved forhøjelse af narhvalskvoterne.

Hvis en fangers båd tager skade, hvordan skal fangeren kunne betale for reperationen hvis der ikke er indkomst fra solgte vare?

En fanger som har lysten til at forsøge sig selv, men som ikke kan komme ud at jage kan ikke leve på bestand for altid og det er ikke sikkert at der er et ledigt job i lokalområdet som pt. kan besættes.

Grønlands erhversliv får i disse tider hjælpepakker fra Selvstyret pga. COVID-19, så virksomheder ikke går konkurs og kan beholde deres ansatte.

Selvom dette sker i resten af landet, så er der ingen velvilje fra Selvstyret for at hjælpe de nordgrønlandske fangere indenfor deres hverv.

Vi vil fra Atassut Qaanaaq meddele at vi mener at det slet ikke passer ind til visionen om et samlet Grønland.

Formand for Atassut Qaanaaq

Marie Peary

Anbefalede nyheder