Når krænkelseskulturen overskygger alt

Det er utroligt at man igen tager symbolske kampe op igen som vi havde for 40 år siden. At man så tager 5 skridt tilbage, er et tegn på et demokratisk tilbageskridt. Vi var ellers kommet videre og talte om mere realpolitiske problemstillinger om hvordan vi reelt kan løse vores udfordringer, så kommer vi ind i noget snask og selvtilfreds identitetskriselignende kampe.

Imens så har Naalakkersuisut sluppet af med igen igen at forhøje afgifter, dårligere tandpleje, osv. Imens så er der vold i hjemmet, børn der bliver misrøgtet, billigere fiskepriser. Alligevel vil man hellere tale om kolonitiden, Hans Egede og Kæmpe Eskimoer.

Lad os dog lige tage en slapper og kæmpe for de mere alvorlige problemstillinger. Eller hellere bruge den energi som vi nu bruger til symbolske kampe til de rigtige kampe vi står overfor.

Ja! Lad os debattere identitet og kolonitidens effekter. Men vi bør aldrig ende med at beskylde alle og enhver i en trend med at blive fornærmet over alting.

Jeg synes at krænkelseskulturen er ved nå nye højder, men jeg tror at de ledende koalitionspartier finder et pusterum i det. Fokus på koalitionens politik er vendt væk imod, hvad det næste vi kan føle os krænket over.

Alt imens koalitionspartierne laver sparerunder mv. Fokus og energi vi skulle bruge på vores nærdemokrati og velfærd, børn og unge indsats, mv. Hvor må det være tiltrængt at vælgerne ser mod andre sager. Men hvorfor bruge energi på forhåndenværende udfordringer, når vi bare kan føle os krænket over passager der skete for 100+ år siden, eller navnet på is. Man skulle jo nødig krænke nogen. Men herfra, vil Atassut gerne opfordre til at komme 100+ år frem, og tage fat på de udfordringer der i vores samfund i dag.

Atassut er ikke imod sparerunder, men der skal arbejdes med sparerunder hvor det giver mening. Og her kunne man jo starte med at se på de kommissioner der kører i dag, om man ikke skulle starte med at spare mio. og atter mio. kr. Og lad os nu prøve at stå fast på at socialområdet skal løftes, og hvor staten hvert år lægger kr. 20 mio. om året, udover bloktilskuddet.

Giver det mening at staten yder ekstra støtte, for at bringe indsatsen på højere niveau, og derefter selvstyret sparer området væk? Nej, for Atassut giver det ikke nogen rationel mening. Vores fremtid, børn og unge, taber vi på gulvet, år efter år. Skolereformen burde snart tage form, men nej… Efter 2 år kommissions arbejder, har man fundet ud af noget den alemende vælger allerede ved, og til det foreslår man yderligere 3 arbejdsgrupper, for at finde løsninger.

Bør vi forblive i offerrollen og føle os krænket over alt? Eller bør vi tage os sammen og tage ansvar for vores nutid of fremtid?

 

Nikolaj Rosing

Atassut Politisk næstformand