Vores sundhed forværres af selvstændighedstankerne

Hvordan kan vi have råd til fremtidens selvstændighed, når vi ikke engang kan have råd til basal tandpleje i dag?

For 28 år siden hjemtog vi hele Sundhedsområdet. Det er efter min mening en kæmpe fejl. Man kan også sige at det er følgerne af en overdrevent grønlandisering og valgspæk, at vi har et kæmpe efterslæb økonomisk, på et område som vi ikke har haft og endnu ikke har råd til.

Det står nu så skidt til, at vi bliver nødt til at bringe emnet op, om en mulig overdragelse af sundhedsområdet tilbage til staten. Hvis vi i dag kaster et blik på situationen rundt i kysten, ser vi at der er stort mangel på læger, sundhedspersonale, især i de mere afsidesliggende steder. Dette har var ikke et problem før 1992, da man dengang havde læger og andre sundhedspersonale og et velfungerende sundhedsservice i hele kysten.

Vi er nødt til at re-evaluere om vi virkelig kan magte at have ansvaret for sundhedsområdet, for vi kan ikke bare blive ved med at forhøje afgifterne gang på gang i 28 år, for at kunne have råd til det. Vi skal heller ikke glemme andre ansvarsområder, for vi befinder os i en situation med en usikker fremtid, og det er slet ikke hensigtsmæssigt sådan som vi kører nu. De offentlige skal ikke tage ansvaret fra folk og bringe dem i en alvorlig økonomisk situation, pengene skal selv arbejde rundt i samfundet uden for meget offentlig indblanding.

Det viser igen at vi stadigvæk har brug for et stærkt rigsfællesskab. For vi ødelægger os selv ved at sigte alt for højt og ende med at indfører højere og højere afgifter gang på gang. Det er i sidste ende befolkningen der skal bære alt, og skal betale for vores urimelige høje drømme, det er på ingen måde hensigtsmæssigt.

Hvad vil vi have? Et økonomisk og sundhedsmæssig svagt land med selvstændighedsdrømme? Eller et sundt og økonomisk selvstændigt befolkning? Det er mennesket der skal være i centrum.

 

Bentiaraq Ottosen

Atassut

Anbefalede nyheder