Den fastlagte dato for Moskus jagten er for sent

Når man skal ændre noget, så væsentligt som jagtperioder på Moskus jagt, gælder det at om at vise rettidig omhu. Men det gælder så mange områder generelt. Jeg tilslutter mig dem som mener at 15/8-2020 er for sent.

Folk har for længe siden bestilt jagtferie, eller for fangerne planlagt deres job. Fritidsjægerne har bestilt ferie i forhold til denne dato (1/8), feriepenge og andre ressourcer bruges til denne ferie, som for mange kun er 2 uger.

De når hermed ikke at komme på moskusjagt. Omkostninger for en jagtferie fylder også meget i vores økonomi, hvorfor man ikke bare lige kan tage en ekstra jagtferie. Næste problem er at mange børn og unge ikke kan komme med på jagt, da de vil komme i konflikt med skoleperioden. Det er vigtigt at vores børn og unge lærer vores kultur at kende, og kan videreføre så meget som muligt til de fremtidige generationer.

Og der er jagten en stor del af vores kultur, så jeg vil opfordre myndighederne at trække denne dato tilbage til 1/8.

Nikolaj Rosing

Politisk Næstformand

Atassut

Formanden for Naalakkersuisut har været med til at beslutte selv om han var inhabil

Vi vil stærkt opfordre Formanden for Naalakkersuisut at huske at påberåbe sig inhabil i sager der står ham for nær. Vi skal allesammen erklære os selv inhabile i nogle sager. Det betyder ikke at han ikke han skal gøre det bare fordi han er Formanden for Naalakkersuisut.

Formanden for Naalakkersuisut har som person selv ansvaret hvis han har udlejet sin båd. Hvis han har udlejet sin båd d. 24. april, så skulle han have tænkt på at han er inhabil, da man skulle forhøje kvoterne for stenbidere.

Det vil vi fra Atassut kritisere stærkt, da vi alle ikke må have noget med sager at gøre der står os personligt for nært, især når det handler om lovgivningen.

Vi skal ikke agere som dommere i denne sag. Men denne sag handler om at vedkommende kommer til at tjene penge på de beslutninger der træffes. Det er højt mærkværdigt hvis Formanden for Naalakkersuisut ikke havde tænkt på det. Det er slet ikke nok at skulle komme ud og sige at det var fordi man skulle hjælpe en ven, for uanset ser det ud som om at det handler om magtmisbrug, og havde været med til at bestemme at kvoten skal forhøjes, efter at man havde lejet båden ud. Derfor skulle Formanden for Naalakkersuisut slet ikke have været med til at beslutte ang. forhøjelsen af kvoten.

Hvis vi mener at der er noget der ikke hænger sammen, så betyder det ikke at vi agere dommere. Når pressens opgave er at stille spørgsmålstegn ved ting der lugter af magtmisbrug, så betyder det ikke at de er dommere. De er jo trods alt 4. magt. I magtens tredeling. Når befolkningen ikke kan stille spørgsmålstegn ved regeringen, og når pressen heller ikke må udføre deres fornemste opgave, så er det store spørgsmål om hvilken politisk system vi egentlig har her i landet. Det er i hvert fald ikke demokrati!

Når grænser brydes gang på gang, og vi bliver ved med at vende det blinde øje og ikke tør at stille spørgsmålstegn ved det, så blive disse form for brud almindelige her i landet. Også fra landets ledelse.

 

Aqqalu C. Jerimiassen

Atassut Formand.

Vores sundhed forværres af selvstændighedstankerne

Hvordan kan vi have råd til fremtidens selvstændighed, når vi ikke engang kan have råd til basal tandpleje i dag?

For 28 år siden hjemtog vi hele Sundhedsområdet. Det er efter min mening en kæmpe fejl. Man kan også sige at det er følgerne af en overdrevent grønlandisering og valgspæk, at vi har et kæmpe efterslæb økonomisk, på et område som vi ikke har haft og endnu ikke har råd til.

Det står nu så skidt til, at vi bliver nødt til at bringe emnet op, om en mulig overdragelse af sundhedsområdet tilbage til staten. Hvis vi i dag kaster et blik på situationen rundt i kysten, ser vi at der er stort mangel på læger, sundhedspersonale, især i de mere afsidesliggende steder. Dette har var ikke et problem før 1992, da man dengang havde læger og andre sundhedspersonale og et velfungerende sundhedsservice i hele kysten.

Vi er nødt til at re-evaluere om vi virkelig kan magte at have ansvaret for sundhedsområdet, for vi kan ikke bare blive ved med at forhøje afgifterne gang på gang i 28 år, for at kunne have råd til det. Vi skal heller ikke glemme andre ansvarsområder, for vi befinder os i en situation med en usikker fremtid, og det er slet ikke hensigtsmæssigt sådan som vi kører nu. De offentlige skal ikke tage ansvaret fra folk og bringe dem i en alvorlig økonomisk situation, pengene skal selv arbejde rundt i samfundet uden for meget offentlig indblanding.

Det viser igen at vi stadigvæk har brug for et stærkt rigsfællesskab. For vi ødelægger os selv ved at sigte alt for højt og ende med at indfører højere og højere afgifter gang på gang. Det er i sidste ende befolkningen der skal bære alt, og skal betale for vores urimelige høje drømme, det er på ingen måde hensigtsmæssigt.

Hvad vil vi have? Et økonomisk og sundhedsmæssig svagt land med selvstændighedsdrømme? Eller et sundt og økonomisk selvstændigt befolkning? Det er mennesket der skal være i centrum.

 

Bentiaraq Ottosen

Atassut