Forfatningskommissionen er nu blot til pynt

Hvis projektet er gået i stå grundet at det var for urealistisk eller, at det blot er til for udsmykning, så er det netop blevet tid til, at revurdere eksistensen af Forfatningskommissionen, – og vurdere om vi fortsat virkelig vil bruge flere millioner på det.

Alle, inklusiv os, som ikke ønsker selvstændighed i den nærmeste fremtid, er med til at finansiere Forfatningskommissionen via skatteydelser. Det er derfor yderst interessant at skulle vide om projektet virkelig skal fortsættes ved hjælp af de øgende omkostninger, som samfundet yder.

Vi forstår at dette projekt er blevet igangsat for at give folk et håb om en lys fremtid, hvor Grønland er selvstændig. Dog vil jeg have mere håb, hvis vi brugte de økonomiske ressourcer til noget mere betydeligt og noget mere realistisk.

Fra Atassut har vi meldt ud, at vi fortsat vil være en del af Forfatningskommissionen for netop at bibeholde vores stemme som oppositionen, og for netop at bidrage til, at projektet ikke drives ud fra fine forestillinger. Hvis det omvendt skal fungere som spild af økonomiske ressourcer vil vi dog ikke fortsætte vores deltagelse.

Når skatte udgifterne og afgifterne øges konstant, – Vil vi virkelig gerne bruge så mange økonomiske ressourcer på Forfatningskommissionen, der ikke fører til noget?

 

Nikolaj Rosing

Atassut, næstformand

Det er dårlig smag at Parti Naleraq ikke ønsker at forsvare Grønlands suverænitet

Det er dårlig smag at Parti Naleraq ikke ønsker at forsvare Grønlands suverænitet, end ikke med flaget. Som Dansk statsborger, har man grundlovssikrede rettigheder, og de kommer ikke gratis.

Atassut mener det er på høje tid, at Grønlandske unge yder deres værnepligt, og gerne tager en uddannelse i forsvaret. Grønland ønsker at blive behandlet lige, som øvrige statsborgere i rigsfællesskabet, og forsvaret af denne er en del af det.

 

Nikolaj Rosing

Næstformand Atassut

Det er på tide vi forbereder os til nordvestpassagen

Vi burde allerede nu afsætte ressourcer til forundersøgelser og projektering af en ny havn, som kan servicere den havgående trafik.

Den trafik der forventes at få så en stor en indflydelse på den globale handel indenfor en overskuelig fremtid, når nordvestpassagen åbner. Derfor mener vi i Atassut det er på høje tid vi kommer i gang, med at undersøge mulighederne. Om lastning af gods, optankning af skibe mv burde vi i Grønland arbejde for at etableret aftaler herom.

Atassut mener at dette burde gøres i Sydgrønland, så vi kan sikre arbejdspladser, ikke bare i nær fremtid, men i mange generationer fremover. Arbejdspladser som der er et stor behov for, samt mulighed for at skabe et nyt skattegrundlag, for de trængte offentlige kasser.

Det er også meget vigtigt at sørge for at den fremtidige trafik så vidt muligt ikke gøre skade på dyrelivet i havet, og at der skal være solide lovgivningsmæssige rammer for at undgå forurening.

Atassut vil altid undersøge muligheder for at der skabes vækst og arbejdspladser, som kan være med til at sikre vores velfærdsmodel.

 

Nikolaj Rosing

Næstformand Atassut.

 

Nytårs udtalelse

Et år med mange ændringer og fremskridt for Atassut

Godt Nytår til alle vores medborgere på vores så udstrakte kyster, i håb om at I med jeres familie, har haft nogle lykkelige juledage. Ikke mindst de som måttet holde jul uden for vores land, og de studerende der har måttet undvære at være hjemme hos familie – vi ønsker dem styrke og håber at de ved godt mod, vil fortsætte i det nye år.

Hvis man kigger på 2019 i helhed, er der sket meget – landets styrelse har i det hele taget været påvirket ganske meget. Det er heller ikke til at se bort fra, hvor vigtigt samarbejdet inden for Rigsfællesskabet, har vist sig at være.

Vi lever i et land, som er svært at forlade – et land hvor vi alle elsker at bo, og er fordelt på dem der bor på kysten og ejer så mange unikke ting, fra nord til syd, og fra vest til øst.

I 2019 har Atassut holdt generalforsamling, hvor et stort fremskridt blev taget, samt hvor Atassut kom tilbage til sine rødder – her er det vigtigt at alle hjemmehørende, både dansktalende og grønlandsktalende, bliver set som en helhed, i det samme vil vi også understrege, hvor vigtigt Rigsfællesskabet også er.

Vores lands erhverv er i fremdrift, og dets økonomi siges at være i bedring – det er så udbredt at bruge disse ord, hvis man skal komme med en forklaring herfor. Derudover er det første gang, at det står så skævt til, med hensyn til styrelse i landet. Fra Atassut vælger vi ikke at se bort fra den løsning der blev truffet i år 2019, nemlig at ofre befolkningen frem for økonomien – vi bad i nød om hjælp til de børn, der er i nød i dag, hvor landet til gengæld ville bruge en del af sine egne penge på tiltag for selvstændigheden. Et forhastet ønske om selvstændighed må standses, hvor det såkaldte børnenes år dermed kunne have været blevet realiseret – da man ved valg af prioriteringer brugte mange økonomiske ressourcer på selvstændighed, som ellers kunne have været brugt på tiltag for børnenes vilkår.

Vi fra Atassut har altid fundet det vigtigt at sænke selskabsskatten, tværtimod skal vi dog huske på, at hente pengene fra befolkningens lommer ikke er en løsning for at sænke skatteydelser, i 2019 blev det til en løsning – da man valgte at sænke selvskabsskatten i form af hente pengene fra folks lommer, med beskæftigelsesfradrag som et holdkæft-bolsje. Varer bliver dyrere, hvor man bevæger sig længere væk fra et arbejdsliv, der kan betale sig – dette blev opnået af koalitionen og deres støtteparti.

Vi vil til enhver tid forsvare demokratiet, og altid ytre os med et klart budskab. Der var to store demonstrationer, hvor samfundet havde klare budskaber i demokratiets navn, og det er vi fra Atassut taknemmelige over, da man på den måde kan se, hvor landet er kørt henad – man holder jo ikke demonstrationer for sjov, men når der er forhold som ikke kan acceptere, vil der blive reageret voldsomt.

Befolkningen er blevet trætte af at blive ofret gang på gang – hvis økonomien for første gang kører så godt, hvorfor skal der så hentes penge fra folks lommer? Atassut stoppede al samarbejde med koalitionen, af gode grunde. Efter en lang periode, hvor demokratiet og selve landets drift virker til at blive trampet ned, har det resulteret i at vi har måttet nå hertil, efter vi længe havde sat spørgsmålstegn ved fortsat samarbejde. Den nuværende ledelse af landet har ikke været i stand til at vedligeholde et stabilt styre af landet, hvor det selvfølgelig også har været udfordrende, at bare være en tålmodige tilskuer til dette, da landet i dag styres ved at vægte koalitionen tungest og lukke øre til alt andet, frem for at arbejde henimod et stabilt og trygt styre, og dermed lige så stille går itu.

I år 2019 har vi fra Atassut haft forskellige brede tiltag, med befolkningen i centrum, fra erhvervsfolk til kunstnere, fra musikere til spillere, og fra fangere til arbejdere – med udgangspunkt i at der skal være plads til alle, og hvor alle ses ligeværdige. Hvis landet skal føres med større økonomisk vækst, er det en vigtig faktor at kunne tænke bredt, være innovativ og forandringsvillig med flere ideer til muligheder for øget økonomisk indtjening, fremfor kun én.

I skal uddanne jer, I skal uddanne jer! De ord bliver gentaget gang på gang. Men hvis dog der skal udvikles mere inden for uddannelse, er det vigtigt at samarbejdet inden for Rigsfællesskabet styrkes mere, hvor vi bør have mere fokus på de unge, der rejser til udlandet for at studere. Her menes at det er vigtigt at udveksle ideer og måder med Danmark, samt Færøerne, så uddannelse kan udvikles mere vidt. Vores og andres svagheder i rigsfællesskabets er vigtige at tage op, så vores tre lande i Kongeriget vil kunne danne flere styrker, ved at kende til vores svagheder – vi har jo så mange styrker individuelt, som sagtens kan udvikles til styrker ved hjælp af samarbejde. Et land der står stærkt uddannelsesmæssigt, har rige muligheder for at køre godt økonomisk, hvorfor det er så vigtigt at de uddannede og faglærte får endnu bedre muligheder – som opfordring til at vende hjem og hvor muligheder for gode vilkår kan realiseres.

Vi skal ikke som målsætning prøve at hæve lønnen uendeligt, derimod skal vi som det vigtigste, sådan som vi har det nu hæve kompetenceniveauet hos folk. For det kan ikke nytte noget at vi hæver lønniveauet samtidig med at vi hæver afgifterne og skatten. Derfor skal vi søge nye veje og hæve kompetenceniveauet. Det kan vi bl.a gøre ved en skattereform, i stedet for lappeløsninger som vi benytter os af i dag.

Vores land er stort, der er mange udfordringer, lad os værne om det i fællesskab. Vores arktiske natur er sårbart, og vi kan ikke styre det, men vi kan passe på det. At holde vores land rent bør være vores fælles mål for det nye år. For så længe vi er økonomisk afhængige af vores hav, så skal vi holde det rent. Vi bør fra i dag af fjerne alt skrald, spøgelsesgarn, oliespild, og bruge vores kræfter på at gøre noget ved problemet. Vi skal også hver især ændre vores vaner og holde vores natur rent, hvis vi skal sørge for at de næste generationer også kan komme til at være forbrugere af vores levende ressourcer, som vi jo finder så vigtigt at bevare.

Vi skal opfordre vores børn og lære dem at passe bedre på vores natur, og faktisk bør vi kalde året 2020 for ”Året for at holde vores natur rent”. Det er en opgave for os alle og under opdragelsens tegn. Vi skal stoppe med at smide affald i havet og på land, og som forældre skal vi være gode forbilleder ved at værne om vores miljø og respektere vores natur.

Folkesundheden skal være i top. Vi må erkende at vi ikke kan løfte opgaven ift. at have et godt sundhedsvæsen tilstrækkeligt. Vi skal rose lægerne, sygeplejerskerne og personalet for at løfte en kæmpestor opgave utrætteligt. Men de er også lige som os mennesker der bliver trætte, og der er grænser for hvor meget de kan klare. Derfor er det vigtigt for os i Atassut at vi skal genvurdere hvordan vi håndterer vores sundhedsvæsen, og vi måtte sågar komme med udtalelsen om at sundhedsområdet skal tilbage under statens ansvar. Menneskeliv er vigtigere end alt andet, og vi skal aldrig lade folkestoltheden blænde os. Hvis vi skal arbejde med mennesket i centrum, så skal vi ikke være bange for at udtale os om disse emner.

Vi skal fortsætte oplysningskampagnerne på højt plan, for selvom om vi er få har vi store udfordringer. Vi skal fortsat arbejde for og prioritere forebyggelse af misbrug af euforiserende stoffer og ludomani. Vi mister umådeligt mange penge på euforiserende stoffer som hash, usynlige penge der fortsat siver ud af landet. Selvom vi allerede bruger så mange penge på oplysningskampagner og strammer lovgivningen, så finder folk altid ud af at skaffe hash. Vi er nødt til at tænke i nye baner for at bryde den onde cirkel, ved bl.a at diskutere hvordan vi kan skaffe os af med de farlige euforiserende stoffer som hash, og diskutere om mulighederne for de svagere euforiserende stoffer cannabis, og hvordan vi kan med kontrol kan have sundhedsmæssig og økonomisk gavn af det. Vi lever i en ny tid og vores viden er langt større end før, og derfor bør vi diskutere mulighederne.

Vi skal være modigere når vi skal beslutte olie og råstofrelaterede anliggender, for vi kan ikke tillade os at være i tvivl hele tiden, der gør os ubeslutsomme. Lad os se Sydgrønland som eksempel. Det er højst nødvendigt for befolkningen, der står med det store udfordring med befolkningstab på baggrund af mangel på nye arbejdspladser. Frygten for at tage det næste skridt er et kæmpe klods om benet, og det skal vi stoppe med øjeblikkeligt. Vi kan ikke tillade os at blive ved med at sætte lid til én eller meget få indtægtsmuligheder, vi skal finde på nye.

Vi skal drive turismen ift. Det vi kan bære. Det vil vi fra Atassut stærkt pointere, og fokusere på at vi hellere skal tjene mere på den enkelte turist, og forhindre at befolkningen ikke bare står og kigger ved sidelinien, og arbejde for at de deltager aktivt i branchen. Vi skal prøve at undgå at lande i samme situation som vores naboer i Island, der har for mange turister og man kan ikke længere styre dem, der skader Islands natur og har negative konsekvenser for islændingenes hverdagsliv. For at forhindre dette i vores land skal vi straks, før lufthavnsbyggerierne bliver færdige, fastsætte rammer for turismen for at beskytte os og vores natur.

Vi skal tjene på den enkelte turist mest muligt, ved at sælge grønlandske varer, sætte afgift på overnatning på hotellerne. Naturen er letpåvirkelig, og vi som er forbrugere af naturen i dag, har også ansvaret for at vi ikke gør skade på den. Derfor skal vi også sørge for at de steder i naturen hvor der kommer turister til, bliver værnet godt om, og der bliver etableret forholdsregler.

Med disse budskaber ønsker vi fra Atassut alle jer det bedste, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet tæt med befolkningen, mod en fremtid der byder på udvikling.

Helligdagene er de dage vi i Grønland holder kært og værdifuldt.

Vi ønsker jer alle glædelig jul og et godt nytår, og må det nye år 2020 bringe det bedste med sig til jer alle.

 

Aqqalu C. Jerimiassen

Formand

Atassut