Folket frem for selvstændighed

Selvstændighed er en smuk tanke – men vi prioriterer folket

Siden 1953 var Grønland ikke længere koloni, selv om nogle påstår at vi stadigvæk er det. Man kan ikke snyde folk ved at sige at Grønland er plejedatter af Danmark. Medmindre de selv føler det. Det skal jeg ikke kunne sige noget om.

Løsrivelsespolitikere siger at de vil bruge alle deres kræfter på selvstændighed. Men lad mig lige spørge dem: Ville selvstændigheden løse vores problemer? Eller bør vi løse vores problemer, så vi bedre kan være i stand til at forsørge os selv, og i sidste ende opnå selvstændighed?

Når jeg står op om morgenen og tager på arbejde, er det fordi jeg kæmper for et selvstændigt Grønland? Nej! Jeg står op om morgenen og tager på arbejde, så jeg og min familie kan have et sted at bo, så jeg kan købe mad og give min familie tryghed. Hvis nogen tager på arbejde fordi de kæmper for selvstændigheden, kunne jeg blive lidt bekymret for deres børn og familie.

At nogle prioriterer løsrivelse frem for alt andet, og gå til valg på selvstændighed og vigtigheden af det grønlandske sprog er fin snak, der reelt ikke kan bruges til noget.

Lad os alle se frem til den dag vi bliver selvstændige, hvor vi økonomisk, personligt og politisk er i stand til at forsørge os selv. Det kan vi alle i befolkningen være med til. Men vi politikere kan ikke tillade os at prioritere smukke hensigter, frem for at arbejde for et velfungerende land, med en velfungerende befolkning. Det er simpelthen flovt og decideret lavt.

Jeg kunne sagtens have et mål som, jeg vil gerne være millioner. Men kræver så meget mere end at bare have et mål. Jeg skal for det første kunne forsørge mig selv. Og så skal jeg nok også have et ultimativt kendskab til det felt jeg ønsker at blive millionær på, eller så bruger jeg kræfter på at sætte mig ind i det. Men humlen er, at mellem det at man forestiller sig noget og så til at man simpelthen opnår det mål man har sat sig for, så er der en masse mellemregninger og mange massive gerninger først.

For Atassut så er folkets ve og vel selve målet. Et selvforsynende land med et selvbåren økonomi. Vores opgave er at bruge alle vores kræfter derpå og give svaret på HVORDAN vi opnår det. Et af de mange svar er: Ikke spilde kræfter og ressourcer på selvstændighed. Det forsinker det reelle arbejde, og i stedet for at bruge mange millioner på forfatningskommissionen, bør vi bruge pengene på skoler, børnehaver, lavere skat, stoppe de afgifter der stiger hvert år.

Vi kan ikke tillade os bruge pengene på hensigtserklæringen, brug hellere penge på de mange udfordringer vi skal have løst. Dét er det reelle arbejde, uanset om hensigten er prioriteringen af folket eller selvstændigheden.

Man kunne jo også påstå at man i 40 år har prioriteret selvstændighedstankerne, i stedet for folket og landets ve og vel. Hvis man nu i stedet i de sidste 40 år havde prioriteret landets og befolkningens udfordringer, så ville tingene havde set noget anderledes ud. Men til hvert valg bliver velmenende kandidater valgt ind på baggrund af deres budskab om et selvstændigt Grønland og for et stærkt grønlandsk kultur. Jeg så hellere at folk bliver valgt ind for at have fortalt HVORDAN vi som politikere bør løse landets og befolkningens udfordringer.

Det er nemt nok at fortælle om hvilke mål man har, men det er straks sværere at fortælle om hvordan man vil opnå det realistisk set.

Nogle har sagt at Atassut ikke ønsker fremgang for landet, fordi vi ikke støtter løsrivelsestankerne. Vi siger derimod at vi er de eneste der ønsker fremgang for folket. For det er jo dem der skal løfte landet.

Nogle siger at Atassut kysser Danmarks røv og nedprioritere det grønlandske folk. Vi vil hellere påstå at vi er de eneste der virkelig vil det grønlandske folk det bedste, fordi vi ved, at samarbejde med USA, Kina eller et andet land i stedet for Danmark, kunne blive katastrofalt for os. Vi ville miste autoriteten i vores land og det velfærd som vi allerede nyder godt af hvis vi binder os til USA, samt miste vores sprog til et stærkt internationalt sprog som engelsk.

Mange siger at vi skal have selvstændighed snarest og at vi skal bruge alle vores kræfter på det. Men ingen siger hvordan vi opnår det. I stedet man bruger argumenter som at højne uddannelsesniveauet, et bredere økonomisk indtægtskilde, osv. så er det fuldstændig de samme ting vi fra Atassut også stræber efter.

Det er en meget smukt tanke at skulle opleve at sit land løsrive sig fra et andet land. Men ville jeg være glad borger, hvis vi i den nærmere fremtid skulle blive selvstændige og skulle betale 70 procent i skat, eller opgive de fleste velfærdsgoder? Ville min stolthed være stærk nok til at skulle leve under de forhold? Så tror jeg at der vil være rigtig mange stolte grønlændere der flytter til danmark eller andre lande. Skal vi genopleve G60? Hvor bygder lukkes og alle samles i de større byer, for at vi skal kunne have råd til at leve. Vi er i hvert fald godt på vej, så længe flotte og stolte ønsker om løsrivelse er top prioriteten. Eller for den sags skyld populisme og symbolpolitik, og vilde løfter til mange milliarder, der kun fører til at afgifterne og skatten stiger eksponentielt.

Vi er for gode til at love guld og grønne skove, og elendige til at lede landets økonomi.

Løsrivelsespolitikere ynder at bruge udtryk som: Jeg vil arbejde for selvstændigheden. Jeg vil arbejde for mit land, fordi jeg er grønlænder og stolt af at være det. Fordi jeg værner om mit sprog og kultur. Så længe mit smukke land undertrykkes af det danske herredømme, så vil jeg kæmpe for løsrivelse. Jeg vil ikke være anden rangs borger i mit eget land.

Vil man gerne løsrive sig fordi man er grønlænder? Jeg er grønlænder uanset om jeg bor i en bygd eller by. Jeg er grønlænder uanset om jeg er i Grønland, Danmark eller Antarktis. Og jeg vil stadig være en stolt grønlænder.

Vil man gerne løsrive sig fordi man man værner om sit sprog og sin kultur? Jeg taler grønlandsk på et højt niveau, selv om jeg er Atassutter, og ikke er tilhænger af selvstændighedsbølgen. Selv hvis jeg ikke talte grønlandsk ville jeg stadigvæk være grønlænder. Sprog og kultur hører til opdragelse og levevis. Ikke nødvendigvis på det politiske plan, som vi i øvrigt debattere alt for meget i Inatsisartut, i stedet for at løse reelle problemer som fattigdom, misbrug og afgifter. Under ”kultur” vil jeg hellere bruge pengene på kunst og musik og bane vejen for at vi har et bredere erhvervsliv.

Er man en stolt grønlænder fordi man vil kæmpe for selvstændigheden? Eller er man en stolt grønlænder fordi man vil arbejde for at løse problemerne? Eller kan man også være en stolt grønlænder der værner om sit land og befolkning mod andre lande end Danmark, hvis intentioner som vi ikke kan være sikre på. En stolt grønlænder der ikke vil udsætte sit land, sprog og befolkning for stormagter vi ikke vil kunne håndtere.

Det vil jeg som en stolt borger i Grønland til hver en tid forsvare, uanset om jeg er Atassutter og har undertal.

Atassut vil ikke være med til at man blindt og stolt styrer hen imod et selvstændigt Grønland i nærmere fremtid. Lad os fokusere på selvbårne individer og familier i Grønland først. Den dag Grønland rent økonomisk er blevet uafhængig af det danske bloktilskud, skal vi nok, eller vores børnebørn eller oldebørn være med til at bestemme hvad der skal ske me Grønland ift. Samarbejde med andre lande. I dag siger vi pænt nej tak til selvstændighed, og byder rigsfællesskabet velkommen til endnu større samarbejde.

 

Aqqalu C. Jerimiassen

Atassut Formand

 

Forfatningskommissionen er nu blot til pynt

Hvis projektet er gået i stå grundet at det var for urealistisk eller, at det blot er til for udsmykning, så er det netop blevet tid til, at revurdere eksistensen af Forfatningskommissionen, – og vurdere om vi fortsat virkelig vil bruge flere millioner på det.

Alle, inklusiv os, som ikke ønsker selvstændighed i den nærmeste fremtid, er med til at finansiere Forfatningskommissionen via skatteydelser. Det er derfor yderst interessant at skulle vide om projektet virkelig skal fortsættes ved hjælp af de øgende omkostninger, som samfundet yder.

Vi forstår at dette projekt er blevet igangsat for at give folk et håb om en lys fremtid, hvor Grønland er selvstændig. Dog vil jeg have mere håb, hvis vi brugte de økonomiske ressourcer til noget mere betydeligt og noget mere realistisk.

Fra Atassut har vi meldt ud, at vi fortsat vil være en del af Forfatningskommissionen for netop at bibeholde vores stemme som oppositionen, og for netop at bidrage til, at projektet ikke drives ud fra fine forestillinger. Hvis det omvendt skal fungere som spild af økonomiske ressourcer vil vi dog ikke fortsætte vores deltagelse.

Når skatte udgifterne og afgifterne øges konstant, – Vil vi virkelig gerne bruge så mange økonomiske ressourcer på Forfatningskommissionen, der ikke fører til noget?

 

Nikolaj Rosing

Atassut, næstformand

Det er dårlig smag at Parti Naleraq ikke ønsker at forsvare Grønlands suverænitet

Det er dårlig smag at Parti Naleraq ikke ønsker at forsvare Grønlands suverænitet, end ikke med flaget. Som Dansk statsborger, har man grundlovssikrede rettigheder, og de kommer ikke gratis.

Atassut mener det er på høje tid, at Grønlandske unge yder deres værnepligt, og gerne tager en uddannelse i forsvaret. Grønland ønsker at blive behandlet lige, som øvrige statsborgere i rigsfællesskabet, og forsvaret af denne er en del af det.

 

Nikolaj Rosing

Næstformand Atassut

Det er på tide vi forbereder os til nordvestpassagen

Vi burde allerede nu afsætte ressourcer til forundersøgelser og projektering af en ny havn, som kan servicere den havgående trafik.

Den trafik der forventes at få så en stor en indflydelse på den globale handel indenfor en overskuelig fremtid, når nordvestpassagen åbner. Derfor mener vi i Atassut det er på høje tid vi kommer i gang, med at undersøge mulighederne. Om lastning af gods, optankning af skibe mv burde vi i Grønland arbejde for at etableret aftaler herom.

Atassut mener at dette burde gøres i Sydgrønland, så vi kan sikre arbejdspladser, ikke bare i nær fremtid, men i mange generationer fremover. Arbejdspladser som der er et stor behov for, samt mulighed for at skabe et nyt skattegrundlag, for de trængte offentlige kasser.

Det er også meget vigtigt at sørge for at den fremtidige trafik så vidt muligt ikke gøre skade på dyrelivet i havet, og at der skal være solide lovgivningsmæssige rammer for at undgå forurening.

Atassut vil altid undersøge muligheder for at der skabes vækst og arbejdspladser, som kan være med til at sikre vores velfærdsmodel.

 

Nikolaj Rosing

Næstformand Atassut.

 

Nytårs udtalelse

Et år med mange ændringer og fremskridt for Atassut

Godt Nytår til alle vores medborgere på vores så udstrakte kyster, i håb om at I med jeres familie, har haft nogle lykkelige juledage. Ikke mindst de som måttet holde jul uden for vores land, og de studerende der har måttet undvære at være hjemme hos familie – vi ønsker dem styrke og håber at de ved godt mod, vil fortsætte i det nye år.

Hvis man kigger på 2019 i helhed, er der sket meget – landets styrelse har i det hele taget været påvirket ganske meget. Det er heller ikke til at se bort fra, hvor vigtigt samarbejdet inden for Rigsfællesskabet, har vist sig at være.

Vi lever i et land, som er svært at forlade – et land hvor vi alle elsker at bo, og er fordelt på dem der bor på kysten og ejer så mange unikke ting, fra nord til syd, og fra vest til øst.

I 2019 har Atassut holdt generalforsamling, hvor et stort fremskridt blev taget, samt hvor Atassut kom tilbage til sine rødder – her er det vigtigt at alle hjemmehørende, både dansktalende og grønlandsktalende, bliver set som en helhed, i det samme vil vi også understrege, hvor vigtigt Rigsfællesskabet også er.

Vores lands erhverv er i fremdrift, og dets økonomi siges at være i bedring – det er så udbredt at bruge disse ord, hvis man skal komme med en forklaring herfor. Derudover er det første gang, at det står så skævt til, med hensyn til styrelse i landet. Fra Atassut vælger vi ikke at se bort fra den løsning der blev truffet i år 2019, nemlig at ofre befolkningen frem for økonomien – vi bad i nød om hjælp til de børn, der er i nød i dag, hvor landet til gengæld ville bruge en del af sine egne penge på tiltag for selvstændigheden. Et forhastet ønske om selvstændighed må standses, hvor det såkaldte børnenes år dermed kunne have været blevet realiseret – da man ved valg af prioriteringer brugte mange økonomiske ressourcer på selvstændighed, som ellers kunne have været brugt på tiltag for børnenes vilkår.

Vi fra Atassut har altid fundet det vigtigt at sænke selskabsskatten, tværtimod skal vi dog huske på, at hente pengene fra befolkningens lommer ikke er en løsning for at sænke skatteydelser, i 2019 blev det til en løsning – da man valgte at sænke selvskabsskatten i form af hente pengene fra folks lommer, med beskæftigelsesfradrag som et holdkæft-bolsje. Varer bliver dyrere, hvor man bevæger sig længere væk fra et arbejdsliv, der kan betale sig – dette blev opnået af koalitionen og deres støtteparti.

Vi vil til enhver tid forsvare demokratiet, og altid ytre os med et klart budskab. Der var to store demonstrationer, hvor samfundet havde klare budskaber i demokratiets navn, og det er vi fra Atassut taknemmelige over, da man på den måde kan se, hvor landet er kørt henad – man holder jo ikke demonstrationer for sjov, men når der er forhold som ikke kan acceptere, vil der blive reageret voldsomt.

Befolkningen er blevet trætte af at blive ofret gang på gang – hvis økonomien for første gang kører så godt, hvorfor skal der så hentes penge fra folks lommer? Atassut stoppede al samarbejde med koalitionen, af gode grunde. Efter en lang periode, hvor demokratiet og selve landets drift virker til at blive trampet ned, har det resulteret i at vi har måttet nå hertil, efter vi længe havde sat spørgsmålstegn ved fortsat samarbejde. Den nuværende ledelse af landet har ikke været i stand til at vedligeholde et stabilt styre af landet, hvor det selvfølgelig også har været udfordrende, at bare være en tålmodige tilskuer til dette, da landet i dag styres ved at vægte koalitionen tungest og lukke øre til alt andet, frem for at arbejde henimod et stabilt og trygt styre, og dermed lige så stille går itu.

I år 2019 har vi fra Atassut haft forskellige brede tiltag, med befolkningen i centrum, fra erhvervsfolk til kunstnere, fra musikere til spillere, og fra fangere til arbejdere – med udgangspunkt i at der skal være plads til alle, og hvor alle ses ligeværdige. Hvis landet skal føres med større økonomisk vækst, er det en vigtig faktor at kunne tænke bredt, være innovativ og forandringsvillig med flere ideer til muligheder for øget økonomisk indtjening, fremfor kun én.

I skal uddanne jer, I skal uddanne jer! De ord bliver gentaget gang på gang. Men hvis dog der skal udvikles mere inden for uddannelse, er det vigtigt at samarbejdet inden for Rigsfællesskabet styrkes mere, hvor vi bør have mere fokus på de unge, der rejser til udlandet for at studere. Her menes at det er vigtigt at udveksle ideer og måder med Danmark, samt Færøerne, så uddannelse kan udvikles mere vidt. Vores og andres svagheder i rigsfællesskabets er vigtige at tage op, så vores tre lande i Kongeriget vil kunne danne flere styrker, ved at kende til vores svagheder – vi har jo så mange styrker individuelt, som sagtens kan udvikles til styrker ved hjælp af samarbejde. Et land der står stærkt uddannelsesmæssigt, har rige muligheder for at køre godt økonomisk, hvorfor det er så vigtigt at de uddannede og faglærte får endnu bedre muligheder – som opfordring til at vende hjem og hvor muligheder for gode vilkår kan realiseres.

Vi skal ikke som målsætning prøve at hæve lønnen uendeligt, derimod skal vi som det vigtigste, sådan som vi har det nu hæve kompetenceniveauet hos folk. For det kan ikke nytte noget at vi hæver lønniveauet samtidig med at vi hæver afgifterne og skatten. Derfor skal vi søge nye veje og hæve kompetenceniveauet. Det kan vi bl.a gøre ved en skattereform, i stedet for lappeløsninger som vi benytter os af i dag.

Vores land er stort, der er mange udfordringer, lad os værne om det i fællesskab. Vores arktiske natur er sårbart, og vi kan ikke styre det, men vi kan passe på det. At holde vores land rent bør være vores fælles mål for det nye år. For så længe vi er økonomisk afhængige af vores hav, så skal vi holde det rent. Vi bør fra i dag af fjerne alt skrald, spøgelsesgarn, oliespild, og bruge vores kræfter på at gøre noget ved problemet. Vi skal også hver især ændre vores vaner og holde vores natur rent, hvis vi skal sørge for at de næste generationer også kan komme til at være forbrugere af vores levende ressourcer, som vi jo finder så vigtigt at bevare.

Vi skal opfordre vores børn og lære dem at passe bedre på vores natur, og faktisk bør vi kalde året 2020 for ”Året for at holde vores natur rent”. Det er en opgave for os alle og under opdragelsens tegn. Vi skal stoppe med at smide affald i havet og på land, og som forældre skal vi være gode forbilleder ved at værne om vores miljø og respektere vores natur.

Folkesundheden skal være i top. Vi må erkende at vi ikke kan løfte opgaven ift. at have et godt sundhedsvæsen tilstrækkeligt. Vi skal rose lægerne, sygeplejerskerne og personalet for at løfte en kæmpestor opgave utrætteligt. Men de er også lige som os mennesker der bliver trætte, og der er grænser for hvor meget de kan klare. Derfor er det vigtigt for os i Atassut at vi skal genvurdere hvordan vi håndterer vores sundhedsvæsen, og vi måtte sågar komme med udtalelsen om at sundhedsområdet skal tilbage under statens ansvar. Menneskeliv er vigtigere end alt andet, og vi skal aldrig lade folkestoltheden blænde os. Hvis vi skal arbejde med mennesket i centrum, så skal vi ikke være bange for at udtale os om disse emner.

Vi skal fortsætte oplysningskampagnerne på højt plan, for selvom om vi er få har vi store udfordringer. Vi skal fortsat arbejde for og prioritere forebyggelse af misbrug af euforiserende stoffer og ludomani. Vi mister umådeligt mange penge på euforiserende stoffer som hash, usynlige penge der fortsat siver ud af landet. Selvom vi allerede bruger så mange penge på oplysningskampagner og strammer lovgivningen, så finder folk altid ud af at skaffe hash. Vi er nødt til at tænke i nye baner for at bryde den onde cirkel, ved bl.a at diskutere hvordan vi kan skaffe os af med de farlige euforiserende stoffer som hash, og diskutere om mulighederne for de svagere euforiserende stoffer cannabis, og hvordan vi kan med kontrol kan have sundhedsmæssig og økonomisk gavn af det. Vi lever i en ny tid og vores viden er langt større end før, og derfor bør vi diskutere mulighederne.

Vi skal være modigere når vi skal beslutte olie og råstofrelaterede anliggender, for vi kan ikke tillade os at være i tvivl hele tiden, der gør os ubeslutsomme. Lad os se Sydgrønland som eksempel. Det er højst nødvendigt for befolkningen, der står med det store udfordring med befolkningstab på baggrund af mangel på nye arbejdspladser. Frygten for at tage det næste skridt er et kæmpe klods om benet, og det skal vi stoppe med øjeblikkeligt. Vi kan ikke tillade os at blive ved med at sætte lid til én eller meget få indtægtsmuligheder, vi skal finde på nye.

Vi skal drive turismen ift. Det vi kan bære. Det vil vi fra Atassut stærkt pointere, og fokusere på at vi hellere skal tjene mere på den enkelte turist, og forhindre at befolkningen ikke bare står og kigger ved sidelinien, og arbejde for at de deltager aktivt i branchen. Vi skal prøve at undgå at lande i samme situation som vores naboer i Island, der har for mange turister og man kan ikke længere styre dem, der skader Islands natur og har negative konsekvenser for islændingenes hverdagsliv. For at forhindre dette i vores land skal vi straks, før lufthavnsbyggerierne bliver færdige, fastsætte rammer for turismen for at beskytte os og vores natur.

Vi skal tjene på den enkelte turist mest muligt, ved at sælge grønlandske varer, sætte afgift på overnatning på hotellerne. Naturen er letpåvirkelig, og vi som er forbrugere af naturen i dag, har også ansvaret for at vi ikke gør skade på den. Derfor skal vi også sørge for at de steder i naturen hvor der kommer turister til, bliver værnet godt om, og der bliver etableret forholdsregler.

Med disse budskaber ønsker vi fra Atassut alle jer det bedste, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet tæt med befolkningen, mod en fremtid der byder på udvikling.

Helligdagene er de dage vi i Grønland holder kært og værdifuldt.

Vi ønsker jer alle glædelig jul og et godt nytår, og må det nye år 2020 bringe det bedste med sig til jer alle.

 

Aqqalu C. Jerimiassen

Formand

Atassut