Politik – princip program (PDF-format)

Introduktion
Hovedparten af nærværende principprogram blev fremlagt og vedtaget under ATASSUT´s landsmøde august 2008. Sammenskrivningen af ATASSUT´s principprogram samt partiprogram har siden Landsmødet fundet sted.

I principprogrammet finder du en beskrivelse af de grundlæggende holdninger som deles i Grønlands liberale parti ATASSUT.

Partiets grundlæggende synspunkter og generelle målsætning står uforandret fra partiets stiftelse den 29. april 1978, men den konkrete politik er løbende justeret i takt med samfundsudviklingen.

 

Grundlæggende synspunkter

ATASSUT er et politisk parti med en særlig grønlandsk liberalistisk grundholdning, med dybe rødder i den gamle grønlandske kultur.

Som navnet – ATASSUT – betyder, bygger partiet på fællesskab og samhørighed mellem alle grupper i det grønlandske samfund.

ATASSUT arbejder for et grønlandsk samfund, hvor det enkelte menneskes muligheder og rettigheder fremmes mest muligt under hensyntagen og respekt for andres rettigheder. En sådan gensidig respekt fremmes bedst i et samarbejde mellem alle grupper i det grønlandske samfund.

ATASSUT arbejder for at skabe et dynamisk, moderne og internationalt relateret samfund, hvor alle i befolkningen er drivkraft. Samfundet skal udvikles og udbygges i tæt dialog med alle grupper i befolkningen.

ATASSUT vil skabe et tolerant og åbent samfund. Alle i befolkningen, uanset herkomst, skal motiveres til at deltage aktivt i samfundets udvikling. Derfor skal det være en naturlighed at leve med ligeværdige rettigheder og pligter for at samfundet kan fungere optimalt.

ATASSUT vil styrke befolkningen i en samhørighed, hvor alle kan leve i gensidig respekt, i bevidsthed om egne værdier, i erkendelse af at vort befolkningsmæssigt set lille og geografisk set store samfund, har brug for alle ressourcer til at udbygge et moderne og konkurrencedygtig samfund.

For at skabe sådan et samfund, er det et krav at befolkningen er sikret medindflydelse i det demokratiske proces. Det er ligeledes et krav at befolkningen trygt kan stole på parlamentarismens effektivitet, både på landsplan og på lokal plan.

 

ATASSUT arbejder for frihed i samfundet

Det liberale menneskesyn bygger på, at hvert menneske har ret til ansvar for sit eget liv.

Den enkelte har rettigheder og pligter, og har ansvar for sit eget liv. Forudsætningen for et godt samfund er, at hver enkelt føler et personligt ansvar for at yde en indsats, og bidrage til det grønlandske samfunds udvikling.

ATASSUT vil derfor fremme et samfundssystem, hvor det enkelte individs muligheder og rettigheder fremhæves, således at det fører til gavn og styrkelse for fællesskabet.

Fællesskabet mellem mennesker bliver stærkest, når det enkelte menneske får størst mulig frihed til at opbygge og have et godt liv.

Derfor vil ATASSUT til enhver tid støtte hvert enkelt individs rettigheder, hver enkelt families rettigheder og hver enkelt gruppes rettigheder, samtidig vil ATASSUT fastholde, at rettighederne modsvares af ansvaret for overholdelsen og respekten for andres rettigheder.

ATASSUT mener, at den gensidige respekt for hinandens rettigheder og ansvaret for overholdelsen af andres rettigheder i det grønlandske samfund bedst tilgodeses i et samarbejde mellem enkelte individer, mellem familier, mellem samfundsgrupper, mellem kommuner og mellem landsdelene i hele Grønland.

Frihed under ansvar for den enkelte, for familierne og for grupperne i samfundet giver fundament for et stærkt fællesskab. De stærkeste fællesskaber er netop de fællesskaber, hvor mennesker frivilligt er gået sammen for at løse opgaver og interesser.

 

ATASSUT arbejder for tryghed i samfundet

Det er og har hele tiden været ATASSUT´s mål at skabe tryghed i samfundet.

Kendsgerningen er, at en meget stor del af befolkningen i dag lever eller risikerer at leve i utryghed. Her taler vi ikke kun om de svage i samfundet, men også den arbejdende del af befolkningen. En stor del af denne utryghed er skabt af det offentlige, blandt andet på grund af fejlinvesteringer og manglende politisk udsyn og prioritering.

ATASSUT vil derfor arbejde for at sikre imødegåelse af svigt fra det offentlige. Det offentlige, dvs. de folkevalgte og hele administrationsapparatet skal være effektiv og troværdig for til stadighed at sikre tryghed i samfundet.

Børnene, de unge, voksne og gamle skal leve i tryghed. Erhvervslivet skal eksistere og udvikles i tryghed. Alle skal kunne regne med at blive hørt, når der er nye tiltag eller ændringer på vej, hvad enten det gælder det sociale netværk eller tiltag for at udvikle erhvervslivet. Alle skal i tryghed kunne gå til myndighederne i vished om, at deres budskaber bliver taget seriøst.

For at skabe tryghed i samfundet skal der være en gensidighed mellem den enkelte og myndighederne, mellem faggrupper og myndighederne, mellem erhvervslivet og myndighederne, mellem interesseorganisationerne og myndighederne. ATASSUT vil harmonisere samfundsstrukturen, så det til stadighed kan udvikles internt og udadtil.

Det er ATASSUT´s målsætning at befolkningen som enkelte borgere og som grupper lever trygt og er i stand til at deltage i samfundets udvikling.

Retssikkerheden for den enkelte skal styrkes

Mennesket har ret til at leve sit liv i frihed, uanset politisk, religiøs, etnisk eller seksuel baggrund, forudsat at det ikke griber ind i noget andet menneskes tilsvarende frihed.

ATASSUT vil til enhver tid arbejde for at den enkeltes retssikkerhed sikrer den personlige frihed, privatlivets ukrænkelighed, den private ejendomsret, ytringsfriheden, trosfriheden, foreningsfriheden, forsamlingsfriheden og erhvervsfriheden.

Der skal gælde en ubrydelig respekt for det enkelte menneskes integritet. Derfor skal der foranstaltes med fasthed og konsekvens for overgreb mod andre menneskers liv, helbred og ejendom.

Det enkelte menneskes retssikkerhed i forhold til lovgivningsmagten og den offentlige administration skal styrkes. Retssikkerheden skal sikres således, at hensynet til beskyttelsen af lovlydige borgere går forud for lovovertræderen.

Retsplejeloven og kriminalloven for Grønland skal være klare, entydige og forståelige. Lovene skal værne borgernes retssikkerhed.

Frihed betyder også, at mennesket har ret til udbyttet af sin egen indsats. Derfor vil ATASSUT til enhver tid arbejde for at fremme privat ejendomsret samt arbejde for såvel økonomisk som politisk frihed. ATASSUT vil ligeledes som et liberalt parti arbejde for en spredning af den private ejendomsret.

Folkestyret og det nære samfund skal udvikles og styrkes

ATASSUT vil til enhver tid værne om demokratiet og ATASSUT vil til enhver tid arbejde for at det grønlandske samfund udvikles som et demokratisk samfund.

Hver enkelt borger skal til enhver tid have mulighed for indflydelse på ledelsen af samfundet gennem frie valg til folkevalgte forsamlinger og direkte folkeafstemninger om vigtige spørgsmål.

For at sikre det enkelte menneskes medbestemmelse og indflydelse på beslutningerne skal disse træffes så tæt på den enkelte som muligt. Det skal således sikres, at der forud for mere vidtrækkende beslutninger er tilstrækkelig tid til og mulighed for oplysning og debat. Dette skal sikre at såvel den enkelte borger som de folkevalgte repræsentanter kan overskue og forstå konsekvenserne af de beslutninger, der bliver truffet.

Den nye informationsteknologi bør benyttes til at forbedre oplysningen og åbenheden om vigtige politiske spørgsmål og dermed til at drage befolkningen mere direkte ind i de politiske beslutninger.

 

Familiepolitik

Familien er kernen i vort samfunds opbygning. Et stærkt familiefællesskab er en hovedhjørnesten for at den enkelte kan udvikle sig i tryghed, og for at den enkelte kan tage medansvar for befolkningens udvikling.

ATASSUT ønsker at styrke familierne således at de også i fremtiden kan være rammen om fællesskabet og trygheden. Derfor er det vigtigt at give familierne de bedst tænkelige trivselsvilkår som skal indrettes sådan, at familierne får de bedste muligheder for at give gode rammer for børns opvækst.

Forældrene har ansvar for, at børnenes nærmiljø er trygt, og myndighederne skal på alle mulige måder hjælpe til med at give forældrene de rigtige rammer for, at familierne trygt kan deltage i befolkningens udvikling.

ATASSUT vil arbejde for at give børnefamilierne de rigtige rammer. Myndighederne skal ikke fratage forældrene ansvaret for opdragelsen af børnene. Forældrene og myndighederne skal i fællesskab danne grundlaget for et menings- og værdifuldt familieliv.

For ATASSUT kan værdien af familierne ikke overvurderes, her ligger hele vort kulturelle fundament. Derfor vil ATASSUT fortsat arbejde for at familierne kan få det optimale service, når der opstår behov for hjælp af enhver art.

På arbejdsmarkedet skal arbejdstider og arbejdsvilkår være så fleksible, at forældre får gode muligheder for at være sammen med deres børn. Derfor vil ATASSUT arbejde for at gennemføre ordninger, der giver familierne reel økonomisk mulighed for at den ene af forældrene kan vælge at blive hjemme fra arbejdsmarkedet i børnenes tidligste leveår.

For de familier der ikke har mulighed for at etablere eget hjem, men som må bo på offentlige udlejningsboliger vil ATASSUT arbejde for at sænke den enkelte families boligomkostninger, således at de samlede boligomkostninger kommer på et niveau hvor en gennemsnitsfamilie kan betale dem. Samtidig vil vi arbejde for at skabe betingelser, så familierne selv bliver i stand til at bygge/få bygget egen bolig, hvad enten det gælder enfamiliehus eller andelsbolig.

I forhold til de offentlige serviceydelser ønsker ATASSUT at give familierne større frihed og flere valgmuligheder. Derfor vil ATASSUT fortsat arbejde for at familierne frit kan vælge mellem det offentliges og det privates serviceydelser, det være sig vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, børnehjem, hjemmeservice for de ældre.

 

Sundhedspolitik

ATASSUT vil til enhver tid arbejde for at enhver borger i det grønlandske samfund kan leve med høj legemlig, sjælelig og socialt velvære. For ATASSUT er det afgørende at det grønlandske samfund, sammen danner rammerne om et velfungerende sundhedsvæsen. Myndighederne skal sikre de lovgivningsmæssige rammer og den enkelte skal på ansvarlig vis tage hånd om sin egen sundhed.

Det er ATASSUT´s vision at det grønlandske sundhedsvæsen skal være velorganiseret, velbemandet og skal have kapacitet til at klare behandlinger og operationer uden unødige ventetider. Alle skal til enhver tid have fri og lige adgang til sygdomsbehandling, og det offentlige sygehusvæsen skal forblive kernen i behandlingen af patienterne, men det skal samtidig være op til den enkelte at kunne vælge andre tilbud, der kan gavne den enkelte.

Vort sundhedsvæsen skal indrettes således, at vi trygt kan henvende os når vi er syge. Derfor er ATASSUT også parat til at bevilge de midler, som er nødvendige for at sikre en standard vi alle er trygge ved.

For ATASSUT er det vigtigt at understrege at sundhedsvæsenet er til for borgernes skyld, ikke omvendt. Netop i forbindelse med sygdom og lidelser er det vigtigt, at man som menneske ikke umyndiggøres, men oplever at blive mødt med respekt og værdighed. Derfor er det meget vigtigt at alle i det grønlandske sundhedsvæsen har gode og trygge arbejdsvilkår.

Behandlingsgaranti

Det er ATASSUT´s vision at borgerne har en reel og konkret garanti for behandling inden for en fastsat periode.

Syge patienter skal hverken gå rundt i halve eller hele år og vente på operationer. Derfor skal grønlands lovgivende forsamling til enhver tid arbejde målbevidst for at minimere patientventelisterne.

Hvis behandling ikke kan garanteres indenfor den af Landstinget bestemte tidsramme i det offentlige sundhedsvæsen, skal patienten fået mulighed for frit at vælge behandling på privat sygehus i Danmark eller i udlandet.

Der hvor det er teknisk muligt, og lægeligt og økonomisk forsvarligt, skal der selvfølgelig være behandlingsmulighed her i Grønland. Samtidig skal det grønlandske sundhedsvæsen bestræbe sig på at have klare og gunstige samarbejdsaftaler med andre landes sundhedsvæsener, således at dette sikrer en hurtig og tryg behandling af patienter.

Sygehuse
De grønlandske sygehuse skal til stadighed udvikles, bevillingerne til sygehusene skal til enhver tid afspejle de enkelte sygehuses behov.

Dronning Ingrids hospital skal fortsat være sundhedsvæsenets centrale hospital og skal udvikles på baggrund af dens placering i samfundet.

ATASSUT ønsker, at der fremover er resultatbaserede bevillinger til sundhedsvæsenet, og sundhedsvæsenet skal hvert år udfærdige en redegørelse om de aktiviteter de enkelte sygehuse og bygdekonsultationer udfører.

Regionaliseringsplanerne på sundhedsområdet skal fortsætte. På den måde kan det sikres, at patienter, der ikke har behov for meget store og komplicerede operationer eller behandling, hurtigst muligt kan blive betjent på nærområderne.

<h3>Behandlingsmuligheder i Grønland</h3>
Der hvor det er teknisk muligt og lægeligt og økonomisk forsvarligt, skal vi selvfølgelig etablere behandlingsmulighed her i Grønland. Vi må imidlertid ikke falde i selvhævdelsens fælde og tro, at vi kan gøre alting bedre her i landet.

Vi har et meget lille befolkningsunderlag. Vi må være på vagt overfor det problem at vi måske nok kan få etableret en bestemt sygebehandling her og nu, men det kan være et spørgsmål, om vi også økonomisk og fagligt er i stand til at følge med i udviklingen inden for området.

ATASSUT ønsker ikke at havne i den situation, at vi over en årrække får etableret en række behandlingsmuligheder her i landet, som vi af økonomiske og faglige årsager, ikke formår at følge udviklingen indenfor. Det vil resultere i en behandlingsform der bliver håbløst forældet og som ikke giver patienterne den optimale og sikreste behandling.

Derfor må vi nøje vurdere om en bestemt behandlingstype kan gives bedre på et hospital i Danmark end her. Først og fremmest under hensyntagen til patientens tarv, men selvfølgelig også med skyldig hensyn til de økonomiske aspekter.
< h3>Sundhed i bygderne</h3>
På bygderne vil der normalt ikke være basis for konkurrerende sundhedsbetjening. Netop derfor har det offentlige sundhedssystem en særlig forpligtigelse til at give bygderne en sundhedsforsvarlig betjening.

Sygeplejestationerne skal være tidssvarende, og som et minimum bør der være stationeret én person i hver bygd med en relevant sundhedsmæssig uddannelse. Herudover skal der være regelmæssige lægebesøg, ligesom bygdebefolkningens adgang til fri transport mellem bygd og by i forbindelse med akut sygdom er en selvfølge.

Psykiatri

Der er brug for øget fokus på de psykiatriske patienter. Det grønlandske sundhedsvæsen skal kunne behandle medborgere med psykiske lidelser og sammen med pårørende varetage deres tarv, såfremt de ikke selv er i stand til dette.

Der skal være en god og effektiv overvågning af personer med psykiske lidelser/sygdom, dette skal ligeledes gælde for personer med risiko for psykiske lidelser, da der kan forekomme en manglende sygdomserkendelse hos den psykisk lidende, som igen kan medføre social, fysisk og psykisk destruktion.

Manglende sygdomserkendelse kan nødvendiggøre tvangsindlæggelser og andre ubehagelige tiltag, som helst skal undgås. ATASSUT ønsker derfor at forbedre og udvikle indsatsen i psykiatrien, i særdeleshed indenfor børne- og ungdomspsykiatrien.

Det er vigtigt, at der er gode fysiske rammer for at kunne gennemføre et tilfredsstillende behandlingsforløb. Patientens ret til et privatliv under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling skal respekteres.

Privat praksis
På læge- og tandlægeområdet ønsker ATASSUT at der gives mulighed for etablering af selvstændig virkende praksis, der hvor der er naturlig basis for dette. Det vil give familierne en tiltrængt valgfrihed i det sundhedsmæssige system.

Ordningen skal realiseres ved at give gunstige vilkår for lægerne og tandlægerne at starte egen konsultation, der gør det muligt for familierne selv at købe forskellige serviceydelser enten fra det offentlige eller hos private udbydere. Gennem muliggørelse af konkurrence på sundhedsområdet sikres borgerne den bedst tænkelige sundhedsbetjening.
< h3>Abort</h3>
Med de muligheder for svangerskabsforebyggelse der findes i dag, bør den provokerede abort kun bruges undtagelsesvis. Målet skal være at den uønskede graviditet slet ikke opstår, og det skal forhindres at aborter bruges som svangerskabsforebyggelsesmiddel.

Derfor vil ATASSUT fremme seksualoplysning både i folkeskolen og i samfundet som helhed. Der skal målrettet og intensiv kampagne med henblik på brug af svangerskabsforebyggende midler, således at abort p.g.a. uønsket graviditet forebygges.

Selv om ATASSUT respekterer, at aborten er en mulighed som giver kvinden frihed til selv at træffe beslutning om ikke at gennemføre en graviditet, skal det huskes, at det ud over såvel fysiske og psykiske følger for kvinden, er tale om et kirurgisk indgreb, der indebærer risiko for komplikationer og infektioner, der kan medføre sterilitet.

Egen og fælles indsats for sundhed
En vigtig forudsætning for at befolkningen som helhed kan have en høj legemlig, sjælelig og socialt velvære er at den enkelte bevidst og målrettet går op i sin egen sundhed. Men set i lyset af, at ingen kan løfte opgaven med en bedre sundhed alene, ønsker ATASSUT derfor, at vi alle påtager os et medansvar. Det gælder for familie, de nære netværk, arbejdspladsen – kort sagt alle vores medmennesker.

Sundhed er jo ikke en “vare”, der blot tilflyder os fra offentlige institutioner og eksperter. Vores egen indsats for en sund livsstil er vigtig.

Der er ingen tvivl om, at vore kostvaner, motion, stress, alkohol- og tobaksforbrug, medmenneskelige relationer m.v. har stor betydning for vores velvære.

Sundhed er i høj grad et spørgsmål om livskvalitet. Vi løser altså ikke vore helbredsproblemer ved ensidigt at gøre sygehusbehandlingen stadig mere avanceret og teknologisk. Vi løser den heller ikke ved blot at henvise den enkelte til, at “det er dit eget ansvar”. Der skal et samspil til.
< h3>Forebyggelse</h3>
ATASSUT anser det sundhedsforebyggende arbejde for meget vigtigt ved siden af den egentlige sygebehandling. Her er det vigtigt at vi selv lever aktivt med, ellers kommer vi ingen vegne.

På baggrund af disse årsager finder ATASSUT det er vigtigt at de kommunale sundhedsdistrikter i samarbejde med det forebyggelsespolitiske råd, gør en aktiv indsats på det forebyggelsesmæssige område. I dette arbejde er skolerne og uddannelsesinstitutionerne oplagte samarbejdspartnere, men også TV og radio bør inddrages, både lokalt og på landsplan.

 

Kultur og fritidspolitik
Målet for ATASSUT´s kultur- og fritidspolitik er at frigøre menneskets skabende kræfter, for derved at skabe en rigere hverdag for den enkelte borger. Vi ønsker at give det enkelte menneske gode udviklingsmuligheder, styrke dets skabende evner samt aktive medleven i samfundslivet, og give den enkelte en meningsfyldt måde at udfylde fritiden på.

Bevarelsen af vor egen egenart er uløseligt knyttet sammen med bevarelsen af vore kulturværdier. Netop derfor er en aktiv støtte til vor kultur vigtig. Styrkelse af vor kultur, må ikke forveksles med isolation. Tværtimod, ATASSUT mener, at vor kultur bedst udvikles gennem åbenhed over for andre samfund og kulturer.

Al kunstnerisk udfoldelse, personlig dygtiggørelse, ja i det hele taget det at tage hånd om sin egen skæbne, er elementer af den selvstændighedstrang som ATASSUT ønsker at fremme hos det enkelte menneske.

ATASSUT lægger vægt på et alsidigt udbud af gode og sunde fritidsmuligheder for alle. Det er med til at give den enkelte et sundere liv og begrænse samfundsskadelige handlinger. ATASSUT vil derfor arbejde for en udbygning og forbedring af såvel hele kulturområdet som fritidsområdet.
< h3>De fysiske rammer</h3>
Det er vigtigt at der er gode og trygge fysiske rammer for kulturelle aktiviteter og udfoldelser, og derfor støtter vi etablering og vedligeholdelse af lokale medborgerhuse, forsamlingshuse og/eller aktivitetshuse. ATASSUT ønsker derfor at prioritere udbygning og istandsættelse af disse lokale kultur- og fritidscentre højt.

Kunstuddannelse

Den skabende kunst skal stimuleres – især det spirende talent. ATASSUT vil derfor til enhver tid værne om og støtte enhver form for tiltag der fremmer vores kunstneres udfoldelsesmuligheder samt omverdenens kendskab til vores enestående kunst og kultur.

Derfor er det ATASSUT´s mål at der på kortere sigt bliver etableret en grunduddannelse indenfor kunst samt en international konkurrencedygtig kunstakademi på længere sigt.

Da talent er forudsætning for kunstnerisk kvalitet, og da den internationale konkurrence er stigende, skal der stilles store krav ved optagelse til grønlands kunstneriske uddannelser. Det er vigtigt at undgå, at unge gennemgår en lang kunstnerisk uddannelse, hvis talentet ikke kan bære.
< h3>Det grønlandske sprog</h3>
Sproget er et vigtigt element i bevarelsen af kulturværdierne. Derfor ønsker ATASSUT at styrke vort sprog. Dette skal dels sikres ved en målrettet og intensiv undervisning af børnene samt ved at der sikres grønlandsk litteratur for alle aldersgrupper i befolkningen. Derfor vil ATASSUT til enhver tid støtte arbejdet for at fremme grønlandsk litteratur.

ATASSUT ønsker at der intensivt arbejdes på at skabe et fælles skriftsprog for hele Inuitområdet. De forskellige inuitstammers sprog er så tæt beslægtet at dette vil være muligt. Hvis det realiseres, vil markedet for bøger, tidsskrifter m.v. blive væsentligt forøget. Det vil skabe grundlag for langt flere udgivelser samt et bredt undervisnings- og forskningsmæssigt samarbejde.
< h3>Kunst som erhverv</h3>
Det er ATASSUT´s vision at den grønlandske kunst bliver en vigtig erhvervsgren i landet. Derfor vil ATASSUT arbejde for at sikre den skabende kunst frie vilkår og adgang til udstillingsmuligheder overalt i Grønland.

ATASSUT vil målbevidst arbejde for, at de mange husflidskunstnere overalt i landet, skal have bedre rammer for deres forskelligartede aktiviteter, og at der skal satses på optimale salgs, – og distributionsmuligheder for deres produkter, det være sig på hjemmemarkedet som på eksportsiden.
< h3>Biblioteker</h3>
Folkebibliotekerne er en uundværlig del af grønlandsk kulturformidling. Alle borgere skal derfor have let adgang til at låne bøger uanset om de bor i byerne eller i bygderne. Det skal sikres borgerne til enhver tid at kunne låne både den nyeste kunst og kultur og til den grønlandske kulturarv.

Bibliotekernes rolle i dagens Grønland er grundlæggende at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille materialer til rådighed. Dette inkluderer også at give borgerne adgang til det væld af informationer, som kan hentes via internettet. Derfor skal bibliotekerne til enhver tid have optimale vilkår for deres borgerservice.

Filmproduktion

ATASSUT betragter grønlandsk filmproduktion som et meget værdifuldt kulturgren med stor betydning både for vores sprog og identitetsdannelse. ATASSUT ser det således som en vigtig kulturpolitisk opgave at støtte op om produktion af grønlandske kvalitetsfilm for børn, unge og voksne.

ATASSUT vil derfor arbejde målbevidst for, at danne de bedste rammer for filmproduktion i Grønland således, at der kan opbygges professionelt og konkurrencedygtigt produktionsmiljø. Det er ATASSUT´s overbevisning at der også findes et erhvervsmæssigt potentiale i filmbranchen.

 

Kunst- og kulturstøtte

Det er et overordnet og vigtigt princip for ATASSUT´s kulturpolitik, at kulturstøtte skal sikre en større mangfoldighed. Den kultur der kan klare sig på markedets vilkår, har ikke behov for offentlig støtte. Det har den kunst derimod, som ikke kan klare markedets betingelser, men som er væsentlig og værdifuld.

Der er derfor klart behov for offentlig kunst- og kulturstøtte. Men det er vigtigt, at vi er meget bevidste om at respektere kunstens frihed og uafhængighed. Kulturpolitik skal måles på, om den medvirker til stimulering af kulturpolitiske perspektiver, som betyder, at det grønlandske samfund bliver et rigere samfund.

Medier

Den frie meningsdannelse og nyhedsformidling er afgørende for et velfungerende folkestyre. Såvel de trykte som de elektroniske medier skal sikres frihed og uafhængighed af det offentlige. Inden for de rammer, som teknologien muliggør, skal der være fri adgang til privat etablering af radio, TV og andre elektroniske medier.

I forbindelse med den sproglige styrkelse, er det vigtigt at have for øje at vi lever i et tosproget samfund. For ATASSUT er det vigtigt at alle medborgere i vort land får en nyhedsformidling i radio og TV, der gør dem i stand til at følge med i deres eget samfunds begivenheder. Vi ønsker derfor at sikre begge sproggrupper en ensartet nyhedsformidling om vort samfund i de to elektroniske medier.

ATASSUT vil sikre en fri og uafhængig presse. Kun en fri og uafhængig nyhedsformidling, er i stand til at give en saglig og kritisk vurdering af samfundets problemer. ATASSUT vil derfor arbejde for at politikerne kommer ud af mediernes bestyrelser, da deres tilstedeværelse kan give anledning til mistro omkring mediernes uafhængighed.

<h3>Sport og idræt</h3>
ATASSUT vil fremme det foreningsbaserede idrætsliv, hvis principper om demokrati, frivillighed og fællesskab er fundamentet. Derfor vil ATASSUT fjerne administrative forhindringer, så livet gøres lettere for foreningerne.

Grønlandsk eliteidræts muligheder for at gøre sig gældende internationalt skal styrkes. Gennem en etisk, social og samfundsmæssig forsvarlig udvikling af eliteidrætten skal Team Greenland i et tættere samarbejde med de frivillige organisationer sikres muligheder for at give eliteidrætsudøverne optimale forhold.

Så godt som alle byer har nu sportshaller, men vintersportsfaciliteterne er alt for dårlige i de fleste byer. Primært af hensyn til vore egne skisportsinteresserede, men også med henblik på udvikling af vinterturismen, vil ATASSUT arbejde for etablering af skilifter og skiløjper omkring byerne.

For at øge folkesundheden skal der sættes fokus på den sundhedsmæssige dimension af idrætten. Særligt skal den foreningsbaserede idræt og idræt i uddannelsessystemet, især i folkeskolen, styrkes.
Teater

ATASSUT er klar over, at de mange skuespillere i landet savner en teaterlov. ATASSUT vil i samarbejde med det grønlandske skuespillerforbund bane vej for, at der bliver lavet en teaterlov der er tilpasset det grønlandske samfund.

Det er ATASSUT´s vision at der på længere sigt bliver etableret et nationalteater, der har kapacitet til at varetage de uddannede skuespilleres tarv og samtidig uddanne folk indenfor skuespilbranchen.

ATASSUT ønsker på den måde at sikre et teaterudbud præget af både alsidighed og høj kvalitet, der samtidigt sikrer befolkningen og udefra kommende gæster oplevelser og viden om grønlandsk kulturarv af fortællinger og sagn.

 

Kirkepolitik
ATASSUT betoner det enkelte menneskes frihed højt og vil til enhver tid værne om religionsfriheden. Grundlovens § 4 fastslår, at den danske folkekirke er evangelisk-luthersk, og som sådan understøttes af staten. Folkekirken har således en særstilling i vort samfund i forhold til andre kirkelige retninger, og det respekterer ATASSUT.

I den historiske udvikling i Grønland har forkyndelsen af Guds ord i kirken betydet en åndelig styrkelse, fællesskab og tryghed for befolkningen.

Det er Grønlands lovgivende forsamlings forpligtigelse at holde orden i det ydre, og at sørge for, at der er kirker og præster. ATASSUT vil arbejde for at denne centrale plads for folkekirken forbliver bevaret og styrket. Ligeledes vil ATASSUT til stadighed arbejde for at forbedre uddannelsesmulighederne og efteruddannelsesmulighederne for folkekirkens ansatte.

ATASSUT respekterer kirkens integritet, men vi lægger samtidigt vægt på, at de folkevalgte menighedsrepræsentationer får så stor indflydelse på deres kirke som muligt. Kun derved sikres det at menighederne tager aktivt del i det kirkelige arbejde.

 

Uddannelsespolitik
En god skoleuddannelse med en harmonisk overgang til videregående uddannelser, ud fra den enkeltes behov og ønsker samt ud fra samfundets behov, er ikke blot en menneskeret for den enkelte, men er også af fundamental betydning for ethvert samfunds udvikling.

Opbygningen af vort undervisningssystem samt dets indhold, er det fundament der skal sikre den enkeltes fremtid og ikke mindst vor mulighed for selv at klare alle vitale funktioner i vort land. Derfor ønsker ATASSUT at give uddannelsespolitikken højeste prioritet og sikre tilstrækkelige ressourcer til et godt og fremsynet uddannelsessystem.

Det er en offentlig opgave at sikre alle borgere lige muligheder for at tage den uddannelse, de har lyst og kvalifikationer til, og ATASSUT vil til enhver tid arbejde for at fremme den enkelte borgers frihed til at vælge uddannelse og uddannelsessted. De uddannelsessøgende skal have frihed til selv at vælge om de vil lade sig uddanne her i landet, eller om de vil lade sig uddanne udenfor landet. Vi skal tilskynde vore unge til at tage sådanne udfordringer.

Samtidig skal uddannelsesstederne i Grønland udnyttes optimalt, og vi må give flest mulige unge muligheder for at uddanne sig til noget, der kan give dem beskæftigelse. Samfundet må sørge for, at der er uddannelses- og dygtiggørelsesmuligheder.

Målet er at sikre uddannelsernes kvalitet. Vi lever i en tidsalder, der konstant og hurtigt udvikler sig i takt med de revolutionerende teknologiske muligheder. Hvad der i dag er nyt og moderne, vil i mange tilfælde være forældet og umoderne i morgen. Her taler vi ikke kun om udstyr, men så sandelig også indholdet af uddannelsestilbuddene. Derfor er det højest nødvendigt, at de uddannelsessøgende konstant får mulighed for at kvalificere sig indenfor den uddannelsesretning de har valgt.

Lige så vigtigt det er for ATASSUT at give uddannelsespolitikken højeste prioritet, lige så vigtigt er det, at der er strukturovervågning af hele uddannelsessystemet. Dette vil sikre at de uddannelsessøgende i forbindelse med deres valg af uddannelser, har redskaber til at måle hvorvidt deres valg vil gavne dem selv og deres fremtid, og det skal sikre Grønlands lovgivende forsamling redskaber til beslutningstiltag indenfor uddannelsesområdet.

 

Folkeskolen
Atuarfitsialak/Den Gode Skole er grundstammen i uddannelsessystemet, og der er undervisningspligt. Det skal sikre, at det enkelte barn bedst muligt kan udvikle sine færdigheder.

Forældrenes aktive deltagelse er en væsentlig faktor for, at hvert enkelt barn senere er rustet til at håndtere og klare livets udfordringer. Derfor skal forældrenes ret til at udforme hvilke overordnede principper deres børn skal undervises i grundskolen, styrkes.

ATASSUT lægger vægt på, at folkeskolens lovgivningsmæssige rammer bliver udnyttet til generelt at styrke de faglige krav, at forbedre sprogundervisningen, og at differentiere undervisningen efter den enkelte elevs behov, så der sikres udfordringer til alle.

Der skal fortsat være ni års obligatorisk grunduddannelse, som skal sikre, at alle elever tilegner sig grundlæggende færdigheder, dels på fagområderne og på det menneskelige plan.

ATASSUT lægger vægt på, at undervisning i samfundsforhold starter så tidligt som muligt. Børnene skal tidligt i deres liv stifte bekendtskab med, hvad der er ret og hvad der er uret i forhold til de enhver tid gældende regler. Det pædagogiske arbejde i folkeskolen skal således være med til at stimulere børnenes faglige kunnen, selvstændighedstrang samt retfærdighedssans.

Atuarfitsialak – Den Gode Skole, er et godt udgangspunkt. Den skal sikre at den grønlandske folkeskole kan udvikle sig kvalitativt. Til det er der flere meget vigtige forudsætninger:
< ul>
< li>Der skal være optimal lærerdækning der kan opfylde det pædagogiske og faglige krav.</li>
< li>Der skal være moderne og tidssvarende undervisningsmaterialer.</li>
< li>Folkeskolens fysiske rammer skal til enhver tid kan leve op til det moderne undervisningssystem.</li>
< li>Forældrene skal være aktive ressourcer for at målsætningerne kan opfyldes.</li>
< /ul>

ATASSUT vil til enhver tid arbejde for, at de nævnte forudsætninger er til stede i folkeskolen. Målet er at børnene, de unge, forældrene, lærerne og hele skolesystemet i det hele taget til enhver tid har trygge rammer for børnenes og de unge menneskers skolegang.

Fundamentet for undervisningen i folkeskolen skal være grønlandsk sprog og kultur. Men  samtidigt med at vi som verdensborgere bevarer vor egen identitet og vore rødder, skal vi styrke undervisning i fremmedsprogene. Derfor ønsker ATASSUT, at obligatorisk engelsk starter i 4. klasse, og spansk, tysk og fransk tilbydes fra 9. klasse.

 

Fleksibel begyndelsestid

Børn der er langt fremme i deres vidensudvikling i forhold til andre børn i deres alder, skal kunne starte tidligere i skole. Der findes mindre børn, som generelt er meget motiverede og lærernemme. Derfor må vi give de tidligt udviklede børn bedre muligheder end i dag.

Arbejdet med børn der modtager specialundervisning, og som har behov for særlig opmærksomhed, skal til stadighed fortsat fastholdes og styrkes.

Det skal være målet, at skolen, lærerne og forældrene i tæt samarbejde værner om børnenes tarv og behov. Og forudsætningen for at begge muligheder skal lykkes er, at forældrene og skolen i tæt samarbejde vurderer, om barnet er egnet og ikke vil lide skade af at starte tidligere, senere, eller tage 1 år om.
< h3>Skoleophold</h3>
ATASSUT vil arbejde for, at unge mennesker der bor i bygderne og yderdistrikterne, fremover trygt kan tage på skoleophold i de større byer. Der skal i den forbindelse være passende kollegier og værtsfamilieordninger.

ATASSUT vil ligeledes arbejde for at der fremover er tilbud til forældrene, således at børnene kan komme på skoleophold i Danmark eller andre lande. Det skal være velorganiseret og målrettet, således at forældrene – såfremt de vælger det – trygt kan sende deres børn til sådanne skoleophold.

Sprog
ATASSUT vil udvikle vort uddannelsessystem således at der er plads for mangfoldigheden. Der skal tages hensyn til, at en stor minoritetsgruppe i vort samfund har dansk som modersmål. Ligesom der tages hensyn til de mennesker der kommer fra andre lande. Derfor vil ATASSUT sikre, at alle sproggrupper tilbydes en undervisning, som tager skyldig hensyn til deres modersmål, og som kan måle sig på internationalt niveau.

ATASSUT mener det som meget vigtigt, at børn og unge foruden grønlandsk og dansk, lærer engelsk og andre sprog. Det vil i fremtiden blive mere og mere nødvendigt at lære fremmed- sprog for at gennemføre højere uddannelser. Ligesom det også vil gavne samarbejde, sameksistensen og samhandelen med andre nationer.

Med hensyn til den voksne del af befolkningen skal den grønlandsktalende del af befolkning gives mulighed for at kunne lære andre sprog. Voksenundervisning er en udmærket vej og bør udnyttes flittigt.
De gymnasielle uddannelser

ATASSUT ønsker at fastholde den centrale placering som de gymnasielle uddannelser har, samtidig med at kvaliteten i uddannelserne og fagligheden styrkes. ATASSUT vil sikre en fleksibel struktur, der gør at uddannelsesforløbet bedre kan tilpasses den enkeltes behov.

Der skal lægges vægt på styrket faglighed, og på øget samspil mellem fagene i alle de gymnasielle uddannelser. Og der indføres fælles struktur for det almene gymnasium og de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Ungdomsuddannelserne skal rumme muligheden for at de unge kan få styrket deres almendannelse og viden. Disse kan og skal derfor ikke skilles ad i de gymnasielle uddannelser. Traditionelt er almendannelsen overvejende humanistisk og samfundsvidenskabelig i sin orientering. Og begge tilgange skal fastholdes og uddybes. Men det er af afgørende betydning for fremtidens demokratiske beslutningsprocesser, at borgerne får en øget forståelse for den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling. Derfor skal dette aspekt have en styrket rolle i almendannelsen i de gymnasielle uddannelser.
Videregående uddannelser

Det er ATASSUT´s overbevisning at det grønlandske samfund kan få størst udbytte af at lade de uddannelsessøgende selv vælge, om de vil lade sig uddanne i eller uden for Grønland. Derfor skal der sikres, at de uddannelsessøgende også får reelle valgmuligheder.

ATASSUT vil derfor arbejde for at de hjemlige uddannelsesinstitutioner får sikret faglige udviklingsmuligheder samtidig med at der løbende indgås aftaler med danske og udenlandske uddannelsessektorer. Alt dette skal sikre uddannelser på høj faglig plan, samt at give de uddannelsessøgende de studiemiljøer der er behov for.

 

Erhvervsuddannelser

Vi har i Grønland formået at skabe gode erhvervsuddannelser, og disse skal fastholdes og udvikles. På trods af gode betingelser for at tage erhvervsuddannelser er det dog en kendsgerning, at der opstår problemer med manglende praktikpladser for de studerende. Derfor er det vigtigt, at der kontinuerligt arbejdes for at de studerende ikke opgiver deres uddannelse p.g.a. manglede praktikpladser. Det skal ske igennem en strukturovervågning, der primært belyser arbejdsmarkedets behov for faglært arbejdskraft, både på kortere og på længere sigt. Arbejdet skal ligeledes ske i tæt dialog og samarbejde med arbejdsmarkedet i Grønland.
< h3>Arbejdsmarkedsuddannelser</h3>
ATASSUT vil til enhver tid arbejde for at arbejdsmarkedet i Grønland løbende kan få tilført kvalificeret arbejdskraft. Ligeledes skal der i takt med den teknologiske udvikling løbende ske en opkvalificering af arbejdsstyrken.

ATASSUT vil således til hver en tid arbejde for, ud over det offentliges direkte tilbud af arbejdsmarkedsuddannelser, at der sikres gode rammer og gunstige vilkår, for at arbejdsgiverne og arbejdstagerne kan tage højde for arbejdsmarkedsuddannelserne.

 

Voksen- og efteruddannelser

ATASSUT lægger vægt på at den enkelte selv har ansvar for at videreuddanne sig, også med hensyn til voksen- og efteruddannelserne.

Set i lyset af at behovet for dygtiggørelse af voksne i den eksisterende arbejdsstyrke ved hjælp af voksen- og efteruddannelse altid vil være til stede, vil ATASSUT til hver en tid arbejde for at sikre at der er gunstige vilkår for at private kursusudbydere, offentlige institutioner, højskoler m.m., kan tilbyde voksen- og efteruddannelser, således at udbuddet af voksen- og efteruddannelse kan styres af efterspørgslen.

 

Uddannelse til rent grønlandsksprogede borgere

Der skal så vidt som muligt ikke være sproglige barrierer for at kunne tage en uddannelse. I erkendelse af, at der til stadighed vil være borgere der er rent grønlandsksprogede i landet, vil ATASSUT arbejde for, at denne gruppe kan blive tilbudt kompetencegivende uddannelser.

 

Teknologi og det internationale forum

Den revolution der er sket inden for transport og telekommunikationsområdet betyder, at vi via satellit kan modtage informationer fra hvilket som helst sted i verden i samme sekund begivenheden finder sted.

Denne udvikling er en kendsgerning. Derfor skal vi indrette vort uddannelsessystem således, at det til enhver tid er i stand til at imødekomme denne kæmpe udfordring. Derfor vil ATASSUT arbejde for at uddannelsesinstitutionerne har de bedst mulige udstyr, der kan leve op til den stigende internationaliserings mange krav og muligheder.

ATASSUT anser det i det hele taget for centralt, at vort vidensniveau om internationale forhold forbedres kraftigt. En større international forståelse forebygger konflikter, samtidig med at vi står stærkere når vi skal eksportere vore produkter og få størst udbytte af de internationale relationer som Grønland er en del af.

 

Uddannelsesstøtte

For at sikre alle adgang til en uddannelse, uanset økonomisk baggrund, skal Grønlands Hjemmestyre yde en uddannelsesstøtte til den enkelte uddannelsessøgende. Formålet med uddannelsesstøtten er at gøre det økonomisk overkommeligt at gennemføre en uddannelse.

Samtlige uddannelsessøgende som modtager uddannelsesstøtte fra det grønlandske samfund, skal under uddannelsen løbende have viden om jobmulighederne i Grønland efter endt uddannelse.

De nyuddannede der umiddelbart ikke har mulighed for at skaffe arbejde efter endt uddannelse, skal så vidt som muligt tilbydes videreuddannelse eller relevant kursusforløb. Til det skal der stilles uddannelsesstøtte til rådighed.

 

Arbejdsmarkedspolitik
ATASSUT arbejder for at styrke arbejdsmarkedet i Grønland. Fællesnævneren for arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren er de store udfordringer, som den teknologiske udvikling har givet af muligheder.

Derfor er det af størst vigtighed at tilsikre arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. ATASSUT vil arbejde for, at de grønlandske myndigheder sammen med arbejdsmarkedet og arbejdstagernes organisationer, i fællesskab sikrer uddannelsesmuligheder for den arbejdende/ledige del af befolkningen.

Der skal ligeledes til enhver tid være en klar strukturovervågning på arbejdsmarkedet, og det skal ske sideløbende med strukturovervågningen af uddannelsessektoren.

Aktivering af de arbejdsløse
Det skal til enhver tid kunne betale sig at arbejde. Derfor skal der arbejdes for at de ledige så vidt muligt står til rådighed for de jobs, som virksomhederne mangler at få besat. Samtidigt skal det tilsikres at aktiveringsprogrammerne ikke kommer til at undergrave den naturlige tilpasning på arbejdsmarkedet.

Den enkelte ledige skal i samarbejde med det af Grønlands Hjemmestyre og Kommunernes Landsforening i fællesskab etablerede aktiveringsenhed, kontinuerligt arbejde for at vedkommende kan indgå i en passende aktiveringsprogram. Der skal så vidt som muligt være kursus/uddannelsestilbud i forbindelse med aktiveringsprogrammerne.

 

Arbejdsløshedsforsikring
ATASSUT vil opfordre arbejdsmarkedsparterne til at arbejde for, at der fremover bliver oprettet en landsdækkende, uafhængig og tværfaglig Arbejdsløshedsforsikring, der skal være åben for alle lønmodtagere i det grønlandske samfund.

Der skal dog løbende sikres offentlige indkomstoverførsler for at sikre anstændige levevilkår for dem, der ikke kan finde et arbejde eller på anden måde ikke kan forsørge sig selv.
Arbejdsmiljø

ATASSUT vil hjemføre ansvaret for arbejdsmiljøområdet til det grønlandske samfund. Men det er en meget vigtig forudsætning, at de lovgivningsmæssige aspekter er velgennemført og forsvarligt. Det er under alle omstændigheder en vigtig opgave for både arbejdsgivere, arbejdstagere og offentlige myndigheder at arbejde for et godt arbejdsmiljø i de grønlandske virksomheder.

Der skal være klare retningslinier for arbejdsmiljøet for de grønlandske virksomheder. Der skal være konsekvenser, hvis opgaven ikke tages alvorligt af virksomhederne. Er problemet manglende viden, skal virksomheden pålægges at søge relevant rådgivning. Hvis problemet er manglende vilje, skal der slås hårdt ned.

Indsatsen for et godt arbejdsmiljø skal indgå som en naturlig del af ledelsesopgaven i enhver veldrevet virksomhed. Samtidig skal den offentlige indsats fokusere på de områder, hvor et dårligt arbejdsmiljø har de største konsekvenser. Som for eksempel i forebyggelsen af alvorlige ulykker og arbejdsskader.

For den lønmodtager, der kommer ud for en ulykke, skal der desuden være en ordentlig sikring. ATASSUT vil arbejde for en arbejdsskadereform, som skal sikre kortere sagsbehandlingstider og bedre adgang til erstatning ved arbejdsskader.
Barsel

Det er vigtigt, at nye forældre får gode muligheder for at tilbringe tid med deres barn i den første tid efter fødslen.

ATASSUT arbejder for at øge barselsorloven i takt med, at der kan indgås forlig mellem alle parter indenfor arbejdsmarkedet. Dette skal sikre at den enkelte familie kan tage en fleksibel barselsorlov, både med hensyn til fordelingen af orloven mellem moderen og faderen, og med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af orloven.

Orloven skal således kunne placeres, så begge forældre har orlov samtidigt, eller en del af den kan udskydes til senere eller tages i form af en række kortere orlovsperioder.

 

Ligeløn

ATASSUT er imod, at der diskrimineres mellem mennesker på grund af for eksempel køn, etnisk tilhørsforhold, seksuel observans eller politisk ståsted. Alle skal vurderes på deres personlige indsatser og have lige muligheder for at søge gennem arbejde og uddannelse, og alle skal have lige løn for samme arbejde.

 

Erhvervspolitik
ATASSUT mener at fri markedsdannelse og fri konkurrence er en forudsætning for vækst i samfundet. Det er det grønlandske erhvervsliv, der skaber grundlaget for et godt og stabilt økonomisk vækst, og dermed er et velfungerende erhvervsliv også en væsentlig betingelse for, at det Grønlandske samfund kan fungere optimalt.

I en verden, hvor markederne og virksomhederne i stigende grad fungerer på tværs af landegrænserne, er det vigtigt, at den grønlandske erhvervsliv har mulighed for at deltage i den internationale handel og specialisere sig i de områder, hvor der er gunstige ressourcemæssige og handelsmæssige fordele.

På den baggrund vil ATASSUT arbejde for en effektiv offentlig sektor der skal sikre gode rammer for det private erhvervsliv. ATASSUT vil ligeledes arbejde for at der er en velkvalificeret arbejdsstyrke til rådighed for virksomhederne.

Iværksætterkulturen skal styrkes. ATASSUT sætter pris på selvstændigt initiativ og vil igennem lempelige og gunstige vilkår præmiere folk, der tør tage en risiko, starte nye virksomheder og etablere nye arbejdspladser i det grønlandske samfund.

For at gøre det attraktivt at etablere virksomheder i vort land og vække interessen hos udenlandske investorer, er det en væsentlig forudsætning, at iværksætterne og investorerne ikke bliver unødigt bebyrdet økonomisk, derfor arbejder ATASSUT for en fortsat sænkning af den nuværende virksomheds- og selskabsbeskatning.

De offentlige virksomheder skal privatiseres i hurtigere tempo. Hjemmestyret eller andre offentlige instanser skal ikke være forretningsdrivende – det har vi det private erhvervsliv til.

Det er ATASSUT´s vision at der fremover ikke er økonomiske bindinger mellem det offentlige og erhvervslivet. Derfor ønsker ATASSUT på sigt at afskaffe offentlige tilskud samt servicekontrakter mellem det offentlige og virksomhederne.

Tilskud til virksomheder forvrider konkurrencen, fremmer ineffektivitet og har stor risiko for at føre til fejlinvesteringer. Det er bedre at lade virksomhederne selv beholde en større del af deres overskud ved at fjerne tilskuddene og til gengæld sætte skatterne ned.

Det offentliges rolle skal være at bane vej for sund privat erhvervsliv og at skabe investeringslyst, også fra udlandet. For at kunne realisere det, skal der en tæt dialog mellem det offentlige og erhvervslivet, og resultatet skal være et dynamisk og blomstrende erhvervsliv overalt i Grønland, der enten forsyner hjemmemarkedet eller eksportmarkedet.
< h3>Selvstændighedskulturen skal styrkes</h3>
Al lovgivning og alle regler bør opmuntre privat initiativ og selvstændighed.

Kilden til fornyelse er iværksætterne. De opdager nye behov og starter en ny produktion for at tilfredsstille disse behov. De udvikler nye metoder til at udføre aktiviteter bedre og billigere.

Derfor skal der skabes bedre vilkår for at starte og drive selvstændig virksomhed. Ikke ved at give offentlige tilskud, men ved at sænke skatter og afgifter samt ved at forenkle papirarbejde og regelstyring i forbindelse med start og drift af virksomhed.

Uddannelsessystemet skal i langt højere grad dyrke selvstændighedskulturen. I valget af fag, undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder bør uddannelsesinstitutionerne give elever og studerende større mulighed for at opøve evnen til selv at tage initiativ, og at skabe noget selvstændigt.
Fangererhvervet
Fangererhvervet er helt fundamentalt for vor kultur og vort forhold til naturen. Fangererhvervet kombineret med jollefiskeri vil fortsat være det vigtigste erhverv for den gruppe af befolkningen der satser på dette erhverv.

Det er ATASSUT´s politik at fangernes og jollefiskernes vilkår for at kunne drive deres erhverv løbende bliver optimeret og tilpasset. ATASSUT vil arbejde for at fangernes og jollefiskernes produkter udnyttes på en sådan måde at det først og fremmest kommer lokalsamfundet til gode. Det skal ske ved at fangst- og fiskeprodukterne primært bearbejdes lokalt med hjemmemarkedet for øje.

ATASSUT vil privatisere de lokale produktionsanlæg/indhandlingssteder der i dag bliver varetaget af det offentlige. Lokalbefolkningerne skal gives optimale muligheder for at kunne udvikle deres produktion.

ATASSUT ønsker fangererhvervets eksistensgrundlag bevaret og udbygget der hvor et fornuftigt ressourcegrundlag gør det muligt. Vi skal selvfølgelig ikke skabe en kunstig udvikling. Det ville stride mod vor gamle fangerkultur.

Med kreativ tænkning, kan vi forvandle bygdeanlæggene til små private produktive enheder, der kan forsyne hjemmemarkedet med tiltalende produkter, forarbejdet af de lokale råvareressourcer. En sådan omlægning vil gavne fangerne, jollefiskerne og kutterfiskerne.
Fritidsfangere/fritidsfiskere>
Grønland har sine kulturelle rødder i fangst og fiskeri, derfor er der til stadighed mange fritidsfangere og fritidsfiskere. Der skal være plads til alle, og derfor vil ATASSUT også tage hensyn til denne gruppe i samfundet.

Det er en kendsgerning at mange af fritidsfangerne og fritidsfiskerne ikke kan undvære de biindtægter deres fangst giver dem mulighed til. Derfor vil ATASSUT arbejde for at der sker en forsvarlig og retfærdig fordeling af fangstdyr og fiskeressourcer, således at der tages hensyn til begge grupper.
Fiskerierhvervet
ATASSUT lægger stor vægt på at fremme både et effektivt eksportorienteret og et hjemmemarkedsorienteret fiskerierhverv. Det første skal sikre os valutaindtægter og fremme beskæftigelsen i såvel fiskeindustrien som de mange afledte serviceerhverv. Det andet skal sikre forsyningen af hjemmemarkedet og give specielt bygdebefolkningerne et indtægtsgrundlag, der kan sikre bygdernes eksistens.

Vi ønsker at give fiskerierhvervet de bedst mulige betingelser for en løbende modernisering og tilpasning, inden for grænserne af en bæredygtig udnyttelse af vore fiskeressourcer.

Med den moderne fisketeknologi er det også afgørende, at bestandene ikke overfiskes, hvorfor det helt klart er nødvendig med en biologisk regulering af de tilladte fangstmængder, for at sikre det størst mulige langtidsudbytte. For en fortsat harmonisk udvikling af fiskeriet, er det således nødvendigt med faste internationale aftaler om ressourcebevaring gennem kvoteaftaler.

ATASSUT vil arbejde for, at strukturtilpasningen på den kystnære fiskeriflåde skal fortsættes. Og ATASSUT vil arbejde for at animere fiskerisektoren til at satse på fiskearter, der i dag ikke bliver satset på.

ATASSUT anser det for nødvendigt med en stærk satsning på forskning, både for at kortlægge kendte ressourcer og for at udnytte nye og hidtil uudnyttede ressourcer. Et eksempel herpå er dybhavsfiskeri. Vi ønsker kontinuerlige videnskabelige undersøgelser af fiskebestandene og skaldyrbestandene. Undersøgelserne skal efter vor opfattelse ske i samarbejde med fiskeriets organisationer og lokalkendte fiskere. Videnskabeligt overvågede undersøgelser og beskyttelse er af afgørende betydning for, at der kan drives et kontinuerligt bæredygtigt fiskeri.

ATASSUT´s mål er at gøre fiskeriet mindst muligt afhængig af offentlig støtte. Principielt må fiskeindhandlingspriserne fastsættes efter forhandling mellem fiskeriets organisationer uden indblanding fra det offentlige. Kun en markedsmæssig prisfastsættelse kan skabe et sundt fiskerierhverv.

ATASSUT er imidlertid ikke blind for at andre landes handlinger på dette område kan påføre vore fiskere urimelig konkurrence. I sådanne situationer kan det være nødvendigt for Hjemmestyret at støtte fiskeriet gennem f.eks. indhandlingstilskud. I den forbindelse skal det understreges at ATASSUT lægger vægt på at fiskeriets organisationer medinddrages i alle forhold der vedrører fiskeriets forhold.

Dygtige fiskere og arbejdere i fiskeindustrien er forudsætningen for et effektivt fiskeri og en konkurrencedygtig produktion. Derfor lægger ATASSUT stor vægt på gode uddannelsesmuligheder for fiskerne og fiskeassistenterne i fiskeindustrien. Sikkerheden i fiskeflåden må fortsat forbedres bl.a. gennem regelmæssige øvelser og kurser.
Husdyrsavl og landbrug
Fåreavl vil fortsat være det vigtigste erhverv inden for landbruget. Det har eksisteret i mange år og er blevet en del af erhvervslivet og vil fortsat bestå i fremtiden.

ATASSUT vil bane vej for, at erhvervet bliver rentabelt for fåreavlerne. I disse år, hvor vilkårene for fåreavlerne ikke er optimale, vil ATASSUT i tæt dialog med fåreavlerne lave en strukturplan, der skal munde ud i, at fåreavlernes betingelser for videre eksistens kan blive sikret.

ATASSUT mener, at det er meget vigtigt at sikre fåreavlens fremtid. Import af vinterfoder er meget dyrt. Derfor må det allerede igangværende anlæg af marker intensiveres endnu mere. I forbindelse med opdyrkning af marker må der også oparbejdes dyrkning af nytteplanter til hjemmemarkedet.

ATASSUT vil også  undersøge, om der er mulighed for at fåreavlerne kan overtage slagteriet Neqi A/S. Endvidere vil ATASSUT sammen med fåreholderne undersøge, hvorvidt der er mulighed for, om der kan etableres fåreuldsproduktion.

Det allerede igangværende anlæg af marker skal intensiveres endnu mere. I forbindelse med opdyrkning af marker, må der også oparbejdes dyrkning af nytteplanter til hjemmemarkedet.

Foruden fåreavl må tamrensdrift fremmes og moskusoksedrift må også søges indført.

Ved at udnytte vandkraften må det søges at skaffe billig elektricitet til hønsefarme for at skabe selvforsyning af æg og kyllinger.

Turisme
ATASSUT vil arbejde for, at turisterhvervet kan udvikles optimalt. Landets natur er efterspurgt af folk, som har set det meste af verden og tørster efter at se noget specielt. Naturen er for os – og ikke mindst for fremmede folkeslag – af underfuld skønhed, som giver en helt speciel oplevelse. Det er vores store aktiv.

Dertil kommer, at disse turister gerne vil se nyt af mere oprindelig art, ikke spoleret af civilisationen. I Grønland kan de få det hele, opleve naturen, som er mere uberørt i forhold til andre turistmål, og efter passende tid kan trække sig tilbage til hoteller til mere vante omgivelser.

Vi har for få faciliteter til at honorere turisternes krav. Der kræves store investeringer for at få udbygget hotelfaciliteter. Vores nuværende økonomi giver ikke råderum til sådanne investeringer. Derfor må vi animere investeringslysten og i ventetiden søge at udvikle de eksisterende og give dem mulighed for ekspansion. Derfor mener ATASSUT, at vi skal føre en mere turistvenlig politik.

Vi skal give de bestående bedre vilkår. Vi må erkende, at hoteller og restauranter har en stor betydning for turisme. Derfor skal de tildeles billig el- og vandtakster som en begyndelse, da de er storforbrugere.

 

Trafikpolitik
En af de vigtige forudsætninger for, at der til stadighed kan udvikles sund privat erhvervsliv er, at der er en effektiv trafikinfrastruktur. Det gælder både trafikinfrastrukturen internt i Grønland ligesom trafikinfrastrukturen mellem Grønland og andre lande.

Det vil skabe gode rammer for en økonomiske vækst. ATASSUT vil derfor arbejde for at der sikres en god geografisk fordeling af det offentlige trafikinvesteringer, således at det kan understøtte forudsætningerne for en balanceret regional udvikling.

Der skal være en fysisk infrastruktur, der er velholdt, og giver borgerne og virksomhederne god fremkommelighed – og som er tilrettelagt således, at den miljøbelastning, som mobilitet påfører samfundet, minimeres mest muligt.

 

Trafikinvesteringer

ATASSUT mener at samfundet ikke har råd til subjektive beslutninger også indenfor trafikområdet, og derfor vil ATASSUT gå meget forsigtigt til værks, når det gælder udbygning af trafikinfrastrukturen, det gælder for lufttrafikken, søtransporten og landtransporten.

Beslutningerne om hvordan og hvor meget der skal investeres på trafikstrukturen skal ske på baggrund af grundige, alsidige og objektive undersøgelser af, hvordan samfundet kan få størst udbytte af de trafikinvesteringer der er påtænkt.
Privatisering
ATASSUT er imod enhver form for monopoler – også i trafikbetjeningen. Derfor arbejder ATASSUT for ophævelse af monopolet på fragt til og fra Grønland samt internt i Grønland.

Afskaffelsen af ensfragtsafgiften er godt på vej, og ATASSUT vil, i tæt dialog med de berørte arbejde for, at ensfragtsafgiften bliver fjernet helt.

ATASSUT støtter private trafikinitiativer inden for såvel skibs- som lufttransport. Fri konkurrence vil sikre et effektivt omkostningsminimeret trafiksystem.

 

Trafiksikkerhed

Grønlands natur er enestående og langstrakt, og der er mange borgere der vælger at sejle i egen båd, også når det gælder lange strækninger. Selvom der er mange borgere der opfylder betingelserne for at sejle sikkert, mener ATASSUT, at der til enhver tid skal være sikre regler for sikkerhed.

ATASSUT vil i løbende dialog med søfartsstyrelsen i Danmark arbejde for at optimere trafiksikkerheden i Grønland. Der skal her tages hensyn til sikkerheden i al søtransport.

Ud over trafiksikkerheden skal der tages hensyn til miljøsikkerhed og katastrofeberedskab.

 

Boligpolitik

Det at have sin egen bolig er en fundamental menneskeret. ATASSUT finder derfor den store boligmangel i størstedelen af Grønland helt uacceptabel. ATASSUT ønsker at sikre alle lige mulighed for anskaffelse af en bolig.

ATASSUT vil skabe betingelser, som opmuntrer den enkelte og familierne til selv at være med til at bygge egen bolig. ATASSUT vil arbejde for, at virksomhederne selv skal bygge personaleboliger, så der kan frigives boliger til almennyttige boliger.

Projektet ”fra lejer til ejer” skal fortsættes. Grønland er et af de få steder i verden, hvor det offentlige dominerer boligmarkedet så meget, som tilfældet er i dag. ATASSUT vil arbejde for, at det offentliges rolle på boligområdet nedbringes. På længere sigt vil ATASSUT  arbejde for at mindske behovet for offentligt finansieret boligbyggeri betragteligt, og løse problemet med de lange boligventelister.

Uanset hvordan og hvorledes vi drejer og vender det, sker der en kolossal udvikling på specielle steder i Grønland. Det drejer sig især om Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Derfor er det nødvendig at tage særlig tiltag på de steder. ATASSUT vil arbejde for, at de store flaskehalsproblemer, der er skabt på disse steder skal løses så hurtigt som muligt. Det kan blandt andet ske ved, at det offentlige til stadighed baner vej for, at så mange som muligt får mulighed for at få bygget andelsboliger og andre former for selvejede boliger.

Samtidig arbejder ATASSUT for etablering af en i Grønland permanent virkende kreditforening, således at alle boligbyggere og boligejere kan opnå kreditforeningslån med billigere renter end banklån. På længere sigt vil ATASSUT´s politik mindske behovet for offentligt finansieret boligbyggeri betragteligt og løse problemet med de lange boligventelister.

De gode tiltag omkring skattebegunstigede boligopsparinger skal fortsættes, for de vil på længere sigt være med til at løse de store boligproblemer der i dag eksisterer. ATASSUT arbejder derfor på, at unge i alderen 18 – 28, får mulighed for at kanalisere en del af deres skattebetaling over i egen opsparing bundet til boligformål.
Administration af boligmassen
ATASSUT er opmærksom på, at boligselskabet A/S INI har store vanskeligheder med at tilfredsstille kommunernes behov indenfor boligadministrationen.

I dag er der flere kommuner, som er på vej ud af selskabet. Og i de kommuner, som selv administrerer de kommunale boliger har A/S INI også sæde. Det er dobbeltadministration, der koster samfundet mange penge.

Ud over kommunernes utilfredshed har de almindelige forbrugere af selskabets boliger, mange gange svært ved at se meningen med beboerdemokratiet. Derfor vil ATASSUT tage initiativ til en kulegravning af selskabet.
Alment boligbyggeri

Selvom der er mange mennesker/familier der er i stand til selv at få opført egne boliger, så vil der altid være behov for almennyttige lejeboliger for borgerne. Derfor vil ATASSUT sikre, at disse til stadighed kan tilbydes i Grønland.

Det skal være frit for den enkelte lejer at kunne vælge mellem offentlige lejeboliger eller private lejeboliger.
Økonomisk politik

Grundlaget for den økonomiske politik er de indtægter der kommer ind i landskassen, det er Bloktilskud, afgifter, skatter, EU-aftalemidler og endelig diverse renteindtægter fra Hjemmestyrets egne virksomheder.

Grønlands økonomi er i dag afhængig af statens bloktilskud og fiskeriet, som i dag er Grønlands eneste eksporterhverv.

ATASSUT´s langsigtede målsætning er at frigøre Grønland for afhængigheden af  bloktilskuddet. Selv om vi er en del af det danske rige – og fortsat vil være det, har vi  selvfølgelig en pligt til at gøre alt for at klare os selv i økonomisk henseende.

Det skal ske gennem en investeringsvenlig erhvervspolitik, der skal være med til at øge antallet af arbejdspladser, der kan sætte gang i udnyttelsen af vore råstofressourcer. Og ved en massiv satsning på udvikling af turismen, samtidigt med at vi sikrer fiskerierhvervet de bedst mulige betingelser for en løbende modernisering og tilpasning, selvfølgelig inden for grænserne af en bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer.

Ved således at give det private erhvervsliv gunstige udviklingsmuligheder, vil vi skabe nye arbejdspladser og dermed vækst i samfundet.

For at skabe fundamentet til at realisere vores ønske om økonomisk selvstændighed skal vi fortsætte med den stramme økonomistyring, som ATASSUT har været med til at skabe.

ATASSUT vil arbejde for en ansvarlig og realistisk budgettering og opfølgning af landskassens midler. Vi skal spare der hvor vi kan spare. På den måde kan vi have råd til at tage hensyn til områder der kræver ekstra indsats. Der skal ske en omprioritering i driftsomkostningerne. Ved at finkæmme alle områder i Hjemmestyreapparatet skal der findes midler til de områder, der har større behov for ekstra indsats.

ATASSUT vil arbejde for, at det offentlige på det administrative og lovgivningsmæssige plan effektiviseres gennem en rationalisering af de økonomiske og menneskelige ressourcer. Således kan det blive nemmere og bedre for enhver borger at blive serviceret af det offentlige.

ATASSUT vil arbejde for, at der banes vej for selvforsyning af energi, for eksempel ved at udvikle vandkraftværker til også at kunne producere brint og ikke mindst udnyttelse af solenergi. Det er ligeledes vigtigt, at Grønland i højere grad deltager i forskellige forsøg på at udvikle miljøvenlige energiformer. Vi skal så vidt muligt gøre os uafhængig af import af brændstof udefra. Det bliver ikke alene billigere for de private forbrugere, men der vil også blive skabt større grundlag for større og mindre produktionsvirksomheder.

Vi ønsker alle sammen at det vil lykkes at finde olie i Grønlandsk undergrund. ATASSUT vil arbejde for at udnyttelsesretten til undergrunden genforhandles med Danmark.

 

Skattepolitik
Den samlede beskatning må ikke stige yderligere, det er ATASSUT´s helt klare målsætning.

Tværtimod stiler vi mod en sænkning af beskatningen – specielt erhvervsbeskatningen. Vi må sikres større personlig frihed til at forvalte de penge vi tjener, og vi må gøre det interessant at etablere erhvervsvirksomheder i vort land så vi kan sikre fuld beskæftigelse.

Vort samfund er overadministreret. Det koster ikke alene dyre skattekroner, det er også med til at umyndiggøre os. ATASSUT ønsker at stimulere den enkeltes selvstændighedstrang. Det skal både kunne betale sig at skabe arbejdspladser – og gå på arbejde.

Det er baggrunden for at ATASSUT ønsker at sænke indkomstskatten. Det skal kunne betale sig at gå på arbejde, ligesom det skal være attraktivt at skabe arbejdspladser. Det er den mest effektive måde at bekæmpe arbejdsløsheden på.

ATASSUT vil arbejde for at gennemføre administrative forenklinger og omlægninger, således at arbejdsstyrken i langt højere grad privatiseres og målbevidst dirigeres over i produktivsektoren. Vi ønsker at borgerne serviceres så enkelt og effektivt som muligt.

ATASSUT vil forebygge fremtidige restanceproblemer gennem en politik, som giver borgerne reelle muligheder for at betale for de ydelser som samfundet stiller til rådighed.

Det er en liberal og social velafbalanceret samfundsmodel vi lægger frem nu. Den fremmer den enkeltes selvstændige initiativ til gavn for hele vor samfundsudvikling.

 

Miljøpolitik
ATASSUT´s miljøpolitik har udgangspunkt i respekten for de naturgivne ressourcer. Opgaven er at forene menneskets aktivitet med en god beskyttelse af miljøet.

Målsætningen for ATASSUT´s miljøpolitik er, at produktionsmetoder og menneskelig adfærd tager hensyn til bevarelse af de Arktiske livsbetingelser. Hermed sikres et renere miljø og sundere fødevarer.

Vort yderst sårbare miljø stiller høje krav til miljøbeskyttelsen. Derfor kæmper ATASSUT for et rent Grønland. Et hovedprincip må være at forureneren selv betaler for en miljøforsvarlig bortskaffelsen af sit affald, hvad enten det drejer sig om forskellige former for industriaffald eller almindeligt husholdningsaffald. Til gengæld skal samfundet sikre at borgerne og virksomhederne har en miljømæssig forsvarlig adgang til bortskaffelse af affald.

Derfor er det ATASSUT´s målsætning at alle byer og bygder skal have forbrændingsanlæg. For byernes vedkommende helst anlæg der udnytter spildvarmen til opvarmningsformål. Specielt mange bygder har affaldsproblemer, fordi der ikke findes miljøforsvarlig affaldshåndtering. Her må etableres såkaldt mini-forbrændingsanlæg som er dimensioneret til bygdens størrelse.

Vi reklamerer med at Grønland er verdens reneste land med verdens reneste vand. Og for at kunne drage nytte af dette forhold, er det bydende nødvendigt at hver enkelt borger tager ansvar for at naturen og vandet vitterligt også er rene.

Vi skylder fremtidens generationer at efterlade et renere miljø end det, vi har i dag. Vejen til et renere miljø går først og fremmest via oplysning og rådgivning og ikke via forbud og påbud. Det skal kunne betale sig at være miljøbevidst.

Forudsætningen for succes i turismeudviklingen er helt klart at vi formår at løse disse affaldsproblemer. men det syn der desværre ofte møder turisterne, er byer og bygder der flyder med affald. Og kommer de til ørredpladser eller teltsteder i naturen, bliver de ofte chokerede over den dårlige renholdelse.

Der skal ved evt. olieudvinding og minedrift gøres alt for at sikre en miljømæssig forsvarlig udnyttelse.
< h3>Den enkeltes ansvar for miljøet</h3>
Den enkelte skal føle et personligt ansvar for at passe på naturen og sit eget helbred. Ved at spare på ressourcerne, ved at forbruge de mindst miljøbelastende produkter, ved at reducere affaldsmængden, og ved at leve sundt kan vi hver især yde et bidrag til at beskytte miljøet, og til at forebygge forurening og sundhedsskader.

 

Udgangspunktet for ATASSUT´s miljøpolitik er, at forureneren skal betale for de skader, som miljøbelastende forbrug eller produktion påfører omgivelserne. Der skal være økonomiske incitamenter, som gør det attraktivt at beskytte og forbedre miljøet.

 

Rene markedsløsninger vil ikke i alle tilfælde kunne løse miljøbeskyttelsen tilfredsstillende. Udgangspunktet skal være at udnytte markedsmekanismens fortrin til at gøre både producenter og forbrugere interesserede i at forbedre miljøet. Forbud og påbud bør kun tages i anvendelse, når markedsløsninger ikke kan løse opgaven tilfredsstillende.
Forurening skal bekæmpes på tværs af landegrænser
Forurening kender ikke landegrænser og skal derfor også bekæmpes på tværs af landegrænser.

Da Arktis specielt er meget sårbar, er det ATASSUT´s ønske, at der indføres fælles minimumskrav til miljøbeskyttelse i alle nabolandene.

Der skal om nødvendigt indføres afgifter til miljøbeskyttelse, med henblik på at løse problemerne med forurening.
Miljøafgifter
Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der indføres miljøafgifter på visse produkter. Afgifterne bør afspejle den samfundsmæssige miljøbelastning ved produktion og forbrug af de pågældende produkter.

Miljøafgifter skal virke positivt på miljøet. Forbrugeren eller producenten skal kunne undgå eller reducere afgiftsbelastningen ved at ændre forbrug eller produktion. Miljøafgifter må ikke øge det samlede skattetryk, men skal alene være et økonomisk incitament til miljørigtig adfærd.
< h3>Miljøpolitik skal styres af faglig viden og ikke af politiske strømninger</h3>
Myndighederne fastsætter normer og krav for den højest tilladte forurening fra virksomhederne. I tilknytning til sådanne miljøgodkendelser bør der indføres økonomiske incitamenter til at nedbringe eller helt fjerne en forurening.

Når en tilfredsstillende beskyttelse af miljø eller sundhed ikke kan opnås alene ved incitamenter og oplysning, kan det være nødvendigt med påbud eller forbud. Forbud og påbud skal være baseret på videnskabelig og faglig viden, og ikke styret af tilfældige politiske strømninger.
Saglig og uafhængig oplysning om miljø og sundhed
I administrationen af miljøpolitikken skal der tages udgangspunkt I, at miljøet i Arktis er meget sårbar. Inden for rammerne af en overordnet lovgivning bør flest mulige konkrete afgørelser om miljøgodkendelser og fysisk planlægning lægges ud til lokale myndigheder.

For at øge den enkelte borgers indsigt i de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af forskellige forbrugsvalg, skal der sikres en saglig og uafhængig oplysning om miljø og sundhed.

 

Energipolitik
Energipolitisk ønsker ATASSUT at mindske Grønlands afhængighed af olie, dette skal ske i takt med samfundets økonomiske formåen, eller via private investorer – ved etablering af vandkraftværker samt andre vedvarende energiformer.

ATASSUT vil arbejde for, at der etableres vandkraftværker og solenergiværker dér, hvor man kan komme til det. Det skal planlægges nøje så vi kan få så stort langtidsudbytte som muligt.

Ved at udnytte vandkraften må det søges at skaffe billig elektricitet til blandt andet gartnerier, hønsefarme for at skabe selvforsyning af grøntsager, æg og kyllinger.

Energipolitisk ønsker ATASSUT at mindske landets afhængighed af olie, ved at udnytte de vandressourcer vi råder over gennem etablering af vandkraftværker i takt med samfundets økonomiske formåen, eller via private investorer.

Det er ATASSUT´s ønske, at de arbejdspladsskabende og importbegrænsende erhverv samt energitunge eksporterhverv ønsker får en særlig lav el-takst. Det vil gøre erhvervene mere konkurrencedygtige og fremme skabelsen af grønlandske arbejdspladser.

Olie og olieprodukter vil uanset øget brug af vandkraft fortsat spille en vigtig rolle i vort samfund.

Vort vigtigste eksporterhverv – fiskeriet, er totalt afhængig af olie og olieprodukter. Derfor er det vigtigt, at prisen på olie og benzin ligger så lavt som muligt. Det vil styrke erhvervets konkurrenceevne. ATASSUT mener derfor, at vi skal skabe tillokkende betingelser for en intensiveret olieefterforskning, dels for at sikre os olien så billigt som muligt, og dels for at gøre os selvforsynet med olie samt skabe en ny valutaindtægtskilde. Olieefterforskning skal ske under iagttagelser af de størst mulige miljømæssige sikkerhedsforanstaltninger, således at det ikke går ud over vore levende naturgivne ressourcer.

 

Råstofpolitik

ATASSUT har altid haft bestræbelser for at holde efterforskninger af ikke levende ressourcer i gang med udnyttelse i øjemed – men med mest mulig begrænsning af forurening.

Vi er nødt til at have flere strenge at spille på, så samfundets sårbarhed over for naturens luner mindskes. Derfor må vi skabe grobund for alternativer til vort altdominerende fiskerierhverv.

ATASSUT er overbevist om, at minedrift er uundværlig for Grønlands økonomi, dog ikke for enhver pris, idet for andre erhverv ødelæggende forurening må undgås.

ATASSUT vil i høj grad arbejde for at hjemmehørende i højere grad gives mulighed for at arbejde indenfor råstofudvinding, dette skal gennemføres gennem et veltilrettelagt uddannelsestilbud.

 

Kommunalpolitik
Det nære samfund skal udvikles og styrkes. Lokalsamfundet skal danne rammen om et nært, ægte og forpligtende fællesskab, som både kan løse opgaver der lægges ud fra centrale myndigheder, og forebygge og løse sociale og sundhedsmæssige problemer.

Lovgivningen og administrationen skal ikke være bremseklods for kreativitet og handlemuligheder i lokalsamfundene, det skal til gengæld være med til at skabe bedre udviklingsmuligheder. Igangsætterne i lokalsamfundene skal have langt større spillerum.

Kommunen er til for borgerne. Det skal være enkelt og ligetil at kontakte kommunen.

ATASSUT lægger derfor vægt på en enkel og kundevenlig administration. Vi har krav på en seriøs og hurtig behandling når vi henvender os til vor kommune. Det er trods alt os borgere der betaler for driften via vor skat.

ATASSUT vil derfor sikre at den enkeltes skattekroner bruges til serviceydelser overfor borgerne og ikke spises op af et ineffektivt administrationsapparat.

ATASSUT ønsker større handlefrihed for, og bedre styring i kommunerne.

ATASSUT ønsker også et udvidet regionalt samarbejde mellem kommunerne. Det er vigtigt at kommunerne ikke kæmper indbyrdes om arbejdspladser m.v. Det svækker kommunerne og medfører ofte spildte skattekroner i kampen om at opnå fordele på bekostning af en nabokommune.

ATASSUT vil arbejde for at kommunerne i samarbejde med KANUKOKA udarbejder regionale udviklingsplaner. Det vil styrke regionens erhvervsudvikling, idet erhvervslivets investeringslyst øges, når man langt mere målrettet kan planlægge sine investeringer.

ATASSUT vil i tæt dialog med Kommunernes Landsforening, KANUKOKA, til hver en tid arbejde for, at byrde- og opgavefordelingerne mellem Hjemmestyret og kommunerne udvikles realistisk og forsvarligt overfor kommunerne og deres borgere.

Der skal ikke herske tvivl om, at ATASSUT er indstillet på hele tiden at forbedre forholdet mellem Hjemmestyret og kommunerne på alle planer. Det er vigtigt at befolkningen i tryghed kan lade sig servicere af Hjemmestyret og kommunerne.

Når en kommune ikke er bundet på hænder og fødder af regelsæt fra Hjemmestyret, vil den kunne vælge at løse sine opgaver på en måde, der passer bedst til de lokale forhold. Det vil give borgerne en bedre service og sikre os alle en bedre anvendelse af vore skattekroner og det kommunale bloktilskud.

 

Rigsfællesskabet

Realiteten med et langt historisk fællesskab mellem Grønland og Danmark såvel kulturelt som familiemæssigt gør, at ATASSUT betragter Rigsfællesskabet som et naturligt forhold mellem vore lande.

ATASSUT ønsker Hjemmestyret udbygget, Grønland opnår den størst mulige selvbestemmelse inden for rigsenheden.

 

EU

ATASSUT ønsker et stærkt og levedygtigt Grønland – såvel kulturelt som økonomisk. Det kan efter ATASSUT´s opfattelse kun realiseres, hvis Grønland undgår isolation.

Vi finder det vigtigt at være med i beslutningsprocesserne dér, hvor vi skal afsætte vore eksportartikler og dér, hvor der træffes vigtige beslutninger som påvirker Grønland vitalt.

Vi har med den nuværende status uden for EU sikret suveræn råderet over vore egne fiskefarvande.

Derfor fastholder ATASSUT sin politik, og går ind for at Grønland øger sit samarbejde med EU på andre end fiskeriområdet.

Vi vil i forståelse med Landstinget bestræbe os på at forbedre samarbejdet med EU.

Vi vil igennem det politiske arbejde igangsætte undersøgelse af mulighederne for støtteordninger til de meget investeringstunge anlægsudgifter som f.eks. vandkraftværker, havneanlæg m.m..

Herudover vil ATASSUT holde et vågent øje med hvilke påvirkninger det kan have, når Danmark i stadig stigende grad forpligtiger sig i forhold til EU-samarbejdet.

ATASSUT mener, at det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser omkring nye samarbejdsområder med EU, hvilke fordele og ulemper der vil være for Grønland i forhold til øget samarbejde kontra reelt medlemskab af EU.

Internationale relationer – Grønlands forhold til omverdenen
Den teknologisk-økonomiske udvikling har gjort alverdens lande helt afhængige af hinanden.

Grønland er ingen undtagelse. For at overleve som et samfund, må vi derfor leve i et åbent samarbejde med andre nationer i gensidig respekt og forståelse.

ATASSUT arbejder for en styrkelse af samarbejdet mellem de nordiske lande, her i blandt vestenordensamarbejdet.

Den demokratiske tradition og udvikling samt de nordiske landes livsværdier og idealer gør dette samarbejde værdifuldt for Grønland.

Det vestnordiske landes fælles fiskeriinteresser og de historiske bånd mellem specielt Færøerne og Grønland gør det desuden naturligt at samarbejde for at opnå den bedste udvikling for landenes hovederhverv fiskeriet.

ATASSUT er tilfredse med, at Grønland via Danmarks medlemskab af den europæiske forsvarsalliance Nato, er beskyttet mod angreb udefra. Vi finder det derfor naturligt at USA opretholder Thule Airbase som et led i Natoforsvaret.

ATASSUT er tilfreds med at Danmark har overladt Grønland to pladser i Danmarks FN-delegation, således at Grønland får mulighed for at fremføre sine synspunkter overfor verdenssamfundet, specielt i relation til andre oprindelige folkeslag.

ATASSUT arbejder for det bredest mulige samarbejde mellem de enkelte inuit områder. Derfor ser vi gerne arbejdet inden for ICC udbygget og styrket, specielt på miljøområdet og det sprogligt kulturelle område.

Grønland skal sidde aktivt med ved forhandlingsbordet, når der er spørgsmål der berører Grønland. ATASSUT er tilfreds med Statsministerens åbne og fordomsfrie budskab om, at Grønland skal have større muligheder for selv at kunne forhandle direkte med andre lande.

ATASSUT tager det som en udfordring, og vil gøre alt for at Grønland så meget som muligt kan få fordel af forhandlingerne med andre lande.

Der er store internationale opgaver, som ATASSUT er klar til at arbejde for. ATASSUT vil arbejde for, at Grønland kan få fordelagtige aftaler med det internationale samfund. Der ligger i den forbindelse store oplysningskampagner overfor verdenssamfundet om Grønland og dens egenart.